Ny stramning kan afskære flygtninge fra hjælp til medicin og tandlægebesøg

Regeringens nye udlændingestramninger kan ramme flygtninge dobbelt på ydelserne, frygter organisationer.

Artiklens øverste billede
Finanslovsaftalen, der faldt på plads før jul mellem regeringen og Dansk Folkeparti, indeholder en lang række ændringer på udlændingeområdet, der skal få flere flygtninge til at rejse hjem. Nu skal pakken vedtages i Folketinget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringens bebudede »paradigmeskifte« i udlændingepolitikken kan afskære flygtninge på integrationsydelse fra økonomisk hjælp til at betale for medicin og andre »nødvendige« enkeltudgifter.

Det frygter flere organisationer, der advarer mod at ændre på en særlig ordning, hvor kommunerne kan give tilskud til konkrete – ofte uforudsete – udgifter hos økonomisk trængte udlændinge.

Dansk Flygtningehjælp frygter, at ændringen »vil begrænse den enkelte flygtnings mulighed for hjælp« til sygebehandling, medicin, tandbehandling og andre »nødvendige enkeltudgifter«, skriver organisationen i et høringssvar til regeringens forslag, som behandles i Folketinget torsdag. Forslaget vil i forvejen sænke ydelsen til forsørgere med 2.000 kr. om måneden.

»Det vil påvirke en gruppe, der i forvejen er presset til det absolut yderste økonomisk,« supplerer Røde Kors i dets høringssvar.

I dag kan udlændinge − ligesom andre borgere i Danmark − søge om tilskud til at betale konkrete enkeltudgifter, som de ikke selv kan dække. Halvdelen af udgifterne bliver direkte refunderet af statskassen. Men det skal være slut, foreslår regeringen. I stedet skal kommunernes udgifter til tilskud til udlændinge kompenseres samlet gennem bloktilskuddet.

I takt med, at vi har beskåret ydelser til udlændinge, har vi fået det indtryk, at nogle kommuner har kompenseret for noget af det ved at give de her ydelser. Det vil vi til livs.

Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF)

Det betyder, at den enkelte kommune ikke længere kan være sikker på at få samme beløb tilbage fra staten som hidtil. Den omlægning kan meget vel betyde, at nogle kommuner bliver mere tilbageholdende med tilskuddene, vurderer kommunalforsker Kurt Houlberg fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

»Fjerner man den direkte refusion, vil de her ydelser i højere grad indgå i kommunernes samlede vurdering af, hvor de får mest for pengene. Og det er ikke sikkert, at denne specifikke ydelse vil blive prioriteret lige så højt som nu.« siger han og peger på erfaringer fra lignende omlægninger på beskæftigelsesområdet.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er muligheden for enkelttilskud en af de veje, som nogle familier på integrationsydelse må gå for at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk.

Instituttets direktør, Jonas Christoffersen, hæfter sig ved, at regeringen også i sit lovforslag vil skære i flygtningefamiliers integrationsydelse – og dermed rammes de to gange, påpeger han.

»Sagt lige ud så gør man det sværere for nogle af dem, som har det sværest i forvejen,« siger han.

Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) håber, at ændringen netop vil føre til færre tilskud. Det er faktisk formålet:

»I takt med at vi har beskåret ydelser til udlændinge, har vi fået det indtryk, at nogle kommuner har kompenseret for noget af sænkelsen ved at give disse ydelser. Det vil vi til livs,« siger han og tilføjer:

»Vi er ikke interesserede i, at kommunerne med 50 pct. støtte fra staten kan føre en lokal politik, som undergraver den nationale udlændingepolitik.«

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at stille op til interview, men udtaler i et skriftligt svar, at forslaget skal sikre en »klar sammenhæng mellem ansvaret for det, der bevilges penge til« og »dem, der skal betale regningen«.

»Forslaget ændrer ikke på flygtninges rettigheder og muligheder for at få hjælp,« tilføjer hun og fortsætter:

»Og hvis man får afslag på hjælp fra kommunen, har man fortsat mulighed for at klage til Ankestyrelsen.«

Inger Støjberg svarer ikke direkte på, om hun forventer, at kommunerne vil være mere tilbageholdende med at tildele tilskud, men Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at der ikke er indregnet en besparelse ved omlægningen.

I 2017 blev der tildelt enkeltydelser til udlændinge for i alt 219,2 mio. kr.

Læs mere om regeringens lovforslag her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.