Farvel til regionerne: Regeringen vil uddanne flere sygeplejersker og læger

Få overblikket over regeringens længeventede sundhedsreform, som blandt andet vil nedlægge regionerne.

Artiklens øverste billede
Regeringen har onsdag præsenteret sit udspil til en ny sundhedsreform. Foto: Philip Davali

De fem regioners skæbne er løbet med opmærksomheden de sidste par uger, men nu er detaljerne i regeringens længeventede udspil til en sundhedsreform endelig lagt frem.

Regeringen vil finde seks milliarder kroner ekstra i perioden 2020-2025 til blandt andet at uddanne flere praktiserende læger og mere sundhedspersonale, der skal rykkes »tættere på borgerne«. For eksempel skal der uddannes 100 ekstra alment praktiserende læger, og optaget på sygeplejerskeuddannelsen skal fortløbende øges med 150 årlig, så der vil kunne optages i alt 1.500 ekstra sygeplejersker på uddannelserne frem mod 2022, mener regeringen.

Pengene skaffes blandt andet ved at nedlægge de nuværende regionsråd, hvor der sidder 205 folkevalgte politikere. Efter et overgangsår i 2020 bliver strikket trukket endegyldigt 1. januar 2021.

I stedet for regionerne vil regeringen oprette 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber landet over, som skal tage sig af de mindre komplicerede patienter. Fællesskaberne skal bygges op omkring lokale sygehuse og dække 4-5 kommuner.

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mangler sundhedsvæsnet både sammenhæng og nærhed.

»Sundhedsvæsnet er på mange måder rigtig godt, man det har en udtalt mangel på nærhed. Alt for mange skal rejse alt for langt for at få en relativt ukompliceret behandling,« siger han.

Regeringens udspil har fået navnet »Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder« og er netop blevet præsenteret på et pressemøde i Statsministeriet, hvor hele seks ministre deltog.

Målet er, at der skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser i 2025.

Regionernes opgaver skal fremover varetages af kommunerne og staten. Formændene for de fem nuværende regionsråd skal dog ikke bare fyres, mener regeringen. De skal i stedet være de første formænd for fem nye sundhedsforvaltninger, som får til opgave at drive sygehusene. De fem forvaltninger får samme geografiske inddeling som de fem regioner har i dag.

Sundhedsreformen er blevet beskrevet som VLAK-regeringens sidste store offensiv, før folketingsvalget, og en måling i Jyllands-Posten har vist, at netop sundhed er det vigtigste område for vælgerne sammen med klima og miljø.

Det var Løkke selv, der skabte regionerne med strukturreformen fra 2004, dengang han var sundhedsminister i Fogh-regeringen. De blev dannet 1. januar 2007, men her 12 år senere er de blevet overflødige, siger Løkke:

»Det er ikke, fordi de har fejlet eller var en dårlig ide. Jeg synes personligt, at de var en udmærket ide. Men det er, fordi de udfordringer, vi står over for, er nogle andre, end da vi lavede regionerne,« begrunder han.

Ud over omstruktureringen af sundhedsvæsnet, vil regeringen give patienterne flere rettigheder. Blandt andet skal sygehusene fremover være forpligtet til at oplyse om et alternativt behandlingssted, som kan tilbyde hurtigere behandling, hvis det ikke selv har mulighed for behandle patienten inden for 30 dage.

Et andet løfte er, at førstegangsfødende skal have ret til at blive på fødegangen eller et barselshotel i op til to døgn efter fødslen.

Ydermere skal danskerne fremover vænne sig til telefonnummeret 113. Det skal nemlig være et nyt landsdækkende lægevagtnummer, som borgere kan ringe til og få akut hjælp til ikke livstruende sygdomme eller skader, foreslår regeringen.

Men først skal hele reformen vedtages. Efter en høring hos relevante organisationer og foreninger vil regeringen indbyde Folketingets partier til forhandlinger.

Læs hele sundhedsudspillet her (pdf).

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.