Folketingspolitikere sidder i kortere tid

Folketinget i dag er det mest politisk uerfarne i 30 år. Det svækker kontrollen med regeringen og embedsmænd, lyder det fra erfarne politikere.

Artiklens øverste billede
Siden valget i 1990 er den gennemsnitlige anciennitet blandt Folketingets medlemmer faldet mærkbart. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Folketingsmedlemmer anklages ofte for at være levebrødspolitikere, der klæber til taburetten i lang tid. I virkeligheden er der så stor udskiftning på Christiansborg, at Folketinget i øjeblikket er et af de mest politisk uerfarne i nyere tid.

Efter valget i 1990 havde et folketingsmedlem i gennemsnit været valgt i 11,4 år. Efter 2015 faldt ancienniteten til 8,1 år. Tendensen ser ud til at fortsætte efter næste valg, hvor veteraner som Mogens Lykketoft (S) og Holger K. Nielsen (SF) stopper, og hvor Nye Borgerlige ifølge de aktuelle målinger står til at komme ind med nye kandidater.

Holger K. Nielsen frygter, at den faldende erfaring svækker Folketingets kontrol med regeringen og embedsværket.

»Når politikerne skifter ud, sidder embedsapparatet fortsat. Det betyder mere magt til det,« siger han.

Noget af det, du bliver bedst til af at sidde herinde, er at spille det politiske spil, og det har jeg ikke lyst til

René Gade (Å), folketingsmedlem, stopper i politik ved næste valg efter blot en enkelt valgperiode på Christiansborg.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), mener, at det er sundt med udskiftning, men ser også ulemper ved, at folketingsmedlemmerne sidder kortere tid.

»Som ung og ny er man nok lidt mere ”uha, jeg blev inviteret over til ministeren”-agtig. Der er en almindelig ydmyghed over for ministrene, men det skal man passe på med,« siger hun.

Kilde: Data fra Magtudredningen (2003) opdateret frem til i dag af forskere på RUC og Syddansk Universitet.

Nye partier, nye politikere

Udviklingen skyldes bl.a. fremkomsten af nye partier som Alternativet, der fik valgt en stribe kandidater uden fortid i politik, ligesom Dansk Folkepartis historisk gode valgresultat i 2015 gav plads til 13 nye mandater. Samtidig har erfarne profiler som Søren Pind (V) og Brian Mikkelsen (K) forladt politik.

Professor ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær vurderer, at også de folkevalgtes syn på egen karriere har ændret sig.

»Man kan ikke lade være med at tænke, om mange af de især yngre politikere i mindre grad betragter politik som et kald og mere ser det som et karrieretrin mod noget andet,« siger han.

Alternativets tidl. gruppeformand René Gade stopper ved næste valg efter kun en enkelt valgperiode i Folketinget. Han er ikke bekymret for, at Folketinget svækkes og påpeger, at det er et større problem, hvis politikerne bliver for længe på Christiansborg.

»Noget af det, du bliver bedst til af at sidde herinde, er at spille det politiske spil og dyrke konflikten med dine politiske modstandere, og det har jeg ikke lyst til.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.