Bredt flertal lander aftale om erhvervsskolerne

Der var bobler i glassene i Undervisningsministeriet torsdag eftermiddag.

Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF har netop indgået en aftale om fremtidens erhvervsuddannelser. Kun Alternativet og Enhedslisten står uden for.

Målet er at løfte kvaliteten af de håndværksfaglig uddannelser og få flere unge til at vælge erhvervsskolerne. Derfor skal der nu sættes mere ind allerede i folkeskolen.

For eksempel får erhvervsskolelærere mulighed for at undervise folkeskoleelever, og eleverne i 8. klasse skal fremover op til en prøve i deres obligatoriske praktisk/musiske valgfag for at understrege »betydningen af at kunne omsætte viden til praktik,« fremgår det.

Samtidig skal 10. klasse have mere praktisk indhold end i dag, og kommunerne skal sikre, at vejledningen om uddannelsesvalg bliver »ligelig« mellem erhvervsuddannelserne og gymnasiet, fremhæver undervisningsminister Merete Riisager (LA).

»Det vil sige, at der ikke længere er noget, der er finere end noget andet.«

»Vi starter allerede helt nede i folkeskolen. De håndværksfaglige fag har nærmest været klinisk udrenset for de ældste elever. Det har vi ændret på, og nu lægger vi også en prøve ind,« siger ministeren, som er overbevist om, at søgningen til erhvervsuddannelserne vil stige.

»Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, det kommer til at gå fremad,« siger hun.

Aftalen er kulminationen på regeringens erhvervsskoleudspil fra september, der indeholdet i alt 55 forsalg. Resultatet ligger dog et stykke vej fra det oprindelige udspil.

For to uger siden bøjede regeringen sig nemlig for DF og gik med til at skrotte det omdiskuterede omprioriteringsbidrag for erhvervsuddannelserne, der har tvunget skolerne til at spare 2 pct. på driftsbudgetterne hvert år siden 2016. Dermed blev besparelser på erhvervsskolerne for i alt 1,38 mia. kr. frem mod 2022 annulleret.

I stedet fortsættes den nuværende såkaldte kvalitetspulje næste år, så uddannelserne ifølge regeringen får de samme økonomiske rammer i 2019 som i 2018.

Det er en »kanon god« aftale, mener Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

»Men vi har stadig en vej at gå i forhold til uddannelsessnobberi. Der er ingen tvivl om, at der stadig er forældre, der kun ser en vej at gå for de unge. Og det er gymnasiet,« siger hun.

Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye er lidt mere afdæmpet i sin begejstring. Han finder aftalen »god«, men lægger ikke skjul på, at S ikke er helt tilfreds.

»Vi er godt tilfredse med, at det er lykkedes at få stoppet nedskæringerne i 2019. Så langt så godt. Men der er ingen grund til at være uærlig: Regeringen planlægger nedskæringer i 2020, og dem lykkedes det os ikke at få stoppet ved forhandlingsbordet, så dem må danskerne stoppe i stemmeboksen« siger han.

Aftalen indebærer blandt andet, at et ekspertudvalg inden udgangen af 2019 skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasserne kan målrettes mere til erhvervsskolerne - eksempelvis med mere praktisk undervisning i folkeskolens udskoling.

Derudover får kommuner, der rykker 10. klasser over på erhvervsuddannelser, en økonomisk bonus. De skal til gengæld forpligtes til at sætte måltal for hvor mange elever, der skal søge ind på en erhvervsuddannelse.

Samlet er der sat 2,3 milliarder kroner af over de næste fire år, siger Merete Riisager.

Aftalen bliver godt modtaget flere steder. Dansk Arbejdsgiverforening kalder den vigtig og meget tiltrængt. Og Dansk Byggeri roser den for at pege i den rigtige retning, når det gælder om at sikre en højere kvalitet på erhvervsskolerne og få flere til at søge ind.

»Vi er især glade for, at de årlige besparelser på to procent er blevet afskaffet. Det gør det lettere at holde en høj kvalitet i erhvervsuddannelserne,« siger underdirektør Louise Pihl i en kommentar.