Flere ældre kan dræne statskassen efter valget

Nyt svar opgør de stigende udgifter til ældre og børn. Der bliver ikke meget at gøre godt med, siger professor.

Artiklens øverste billede
Et stigende antal ældre - og flere børn - vil koste milliarder, hvis det offentlige forbrug pr. borger skal holdes på samme niveau som i dag. Det synes S og DF, men den holdning koster en stor del af det økonomiske spillerum efter et valg. Arkivfoto: Gregers Tycho

I næste valgperiode kommer det til at knibe med pengene til at finansiere samme velfærdsservice som i dag, sådan som Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ønsker det.

Det viser nye tal fra Finansministeriet.

»Det bliver ikke så spændende at være regering og få tingene til at hænge sammen, for der er ikke så meget at gøre godt med,« siger Bo Sandemann, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

Årsagen er, at der bliver flere ældre og børn i de kommende år, og det medfører stigende offentlige udgifter til f.eks. skoler, sygehuse og ældrepleje. Det kaldes også for det demografiske træk.

Vi kommer til at levere den service, som borgerne forventer, men vi kommer ikke til at forgylde den offentlige sektor,

Benny Engelbrecht (S), finansordfører

Finansministeriet har lavet en ny opgørelse over, hvordan det udvikler sig ift. det økonomiske råderum, som politikerne har de kommende år. Bundlinjen viser, at der samlet set vil mangle knap 2 mia. kr. i de fire år, der udgør næste valgperiode, hvis de stigende udgifter til ældre og børn skal dækkes.

S og DF vil som minimum finansiere samme velfærdsniveau som i dag. Ifølge Bo Sandemann må partierne finde nye penge, hvis de vil gøre mere end det.

»Så skal man enten lave reformer eller skattestigninger for at få det til at hænge sammen,« siger han.

Ifølge tidl. overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vil politikerne kunne vælge at hæve statens udgiftslofter, der afgør, hvor mange penge staten må bruge. Det kan frigøre penge til at betale for de ekstra hænder, der skal tage sig af flere ældre og børn. Det vil imidlertid øge manglen på arbejdskraft i private virksomheder midt i opgangstiderne, advarer Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos.

Venstre mener, at de nye tal hamrer en pæl igennem Socialdemokratiets løfter.

»Partiet må fremlægge, hvordan de vil finansiere deres politik krone til krone,« siger finansordfører Jacob Jensen (V).

Socialdemokratiet har bl.a. foreslået at tilbagerulle en række skatte- og afgiftslettelser, og partiet har derfor mere end råd til sin politik, lyder det fra finansordfører Benny Engelbrecht (S).

»Vi kommer til at levere den service, som borgerne forventer, men vi kommer ikke til at forgylde den offentlige sektor,« siger han.

Finansordfører René Christensen (DF) anerkender, at der kan komme til at mangle penge efter valget, men siger, at »det håndterer vi, når vi kommer til det«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.