Fortsæt til indhold
Politik

Bestyrelsesformand: Grünfeld fortjener at få mere snor, selv om han har lavet fejl

Sagerne og den negative omtale kan skade Alternativet på sigt, lyder det fra partiets øverste ledelse.

Der er ingen grund til, at Københavns kultur- og fritidsminiiter Niko Grünfeld fra Alternativet trækker sig fra sin post.

Det slår formanden for partiets hovedbestyrelse, Michael Jellesmark, fast i et interview med Berlingske.

»Hvad fremtiden bringer, kan jeg ikke sige noget om. Som tingene er lige nu, ser jeg ikke nogen grund til, at Grünfeld trækker sig. Selv om han har lavet fejl, synes jeg stadig, han fortjener at få mere snor som borgmester,« siger Jellesmark til mediet.

Bestyrelsesformanden lægger dog ikke skjul på, at rækken af negative sager om borgmesteren, der den seneste tid har præget mediebilledet, skader partiet.

Det er de seneste uger bl.a. kommet frem, at Niko Grünfeld ad to omgange har pyntet på sit cv, ligesom han har indrettet sit borgmesterkontor med møbler for 130.000 kr.

Ifølge Jellesmark kan sagerne »på sigt får indflydelse på partiet«, siger han til Berlingske.