Annonce
Politik

EL presser regering om velfærd i finanslov

Velfærd skal i centrum for finansloven i valgåret, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

Velfærden skal forbedres, fordi der mangler hænder mange steder. Desuden skal regeringen forbedre sin klimaplan efter advarslen fra FN's klimapanel.

Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, før hun torsdag forhandler finanslov med finansminister Kristian Jensen (V) ved det første sættemøde.

Enhedslisten kræver 27.000 personer ansat i velfærden over fire år.

- De skal være på sygehusene, i vores ældrepleje og ude hos mennesker med handicap.

- Det er over hele linjen, at man år efter år har oplevet nedskæringer, samtidig med at vi får flere børn i børnehaven, men færre pædagoger, siger Pernille Skipper.

Klimaet skal forbedres med en bindende klimalov. Den skal sikre, at klimaet løbende forbedres.

Loven svarer til budgetloven, som binder økonomien over fire år, påpeger hun.

- Mekanismen er sådan set kendt. Hver gang vi tager skridt politisk på Christiansborg, bliver det holdt op mod, at vores klimamålsætninger løftes.

- Det nytter ikke, at man kun taler grøn omstilling en gang om året, siger Pernille Skipper.

Enhedslisten vil afskaffe kontanthjælpsreformen, der blev indført af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som beskæftigelsesminister. Men der hører mere til, siger hun.

- Vi skal drøfte flere reformer, hvis vi skal se på fattigdom. Den ene blev gennemført af den tidligere regering.

- Den har ført til stigende ungdomshjemløshed. Vi skal også tale om den reform, der indførte kontanthjælpsloft og integrationsydelse, siger Pernille Skipper.

Enhedslisten vil lade folk gå på pension efter 40 år på arbejdsmarkedet. Det er dyrt, erkender den politiske ordfører.

- Det koster noget at lade mennesker gå fra i ordentlig tid, så man stadig har nogle gode år i kroppen.

- Det vil være fuldstændig retfærdigt, at man har en ret til at trække sig efter 40 år på arbejdsmarkedet, siger Pernille Skipper.

Hun regner ikke med, at Enhedslisten kommer med i finansloven.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Vorherre bevares, Vistisen

Morten Løkkegaard
Vistisens og Dansk Folkepartis leflen for briterne i Brexit-forhandlingerne sår tvivl om, hvis interesser, DF egentlig varetager.

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her