Annonce
Politik

Sprogprøver i børnehaveklassen får hård kritik

Minister står fast på forslag om, at elever i bestemte områder skal bestå en test for at rykke op i 1. klasse.

Arkivfoto: Jens Dresling

Det vil skade lærernes arbejde, det vil føre til stressreaktioner hos børn og indebære en trussel om at miste kontakten med klassekammeraterne.

Kritikken er krads i de høringssvar, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) har modtaget, forud for at Folketinget torsdag går i gang med at behandle forslaget om obligatoriske sprogprøver i 0. klasse.

Forslaget går ud på, at børnehaveklassebørn på skoler med mange elever fra udsatte boligområder skal bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan starte i 1. klasse.

Men hverken Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, pædagogernes fagforening BUPL, Skolelederforeningen eller Børne- og Kulturchefforeningen støtter lovforslaget, fremgår det af deres høringssvar.

Kritikken får dog ikke Merete Riisager til at ville ændre sit forslag.

- Det er rigtigt, at det her er et stilskifte, i forhold til hvordan vi normalt gør tingene i Danmark, siger Riisager.

- Men de udfordringer, vi står over for, kræver nye værktøjer. Vi har for mange børn, der vokser op i ghettoområder og kommer i skole med dårlige sprogfærdigheder. Det sætter sig i dårlige kundskaber, som de har med resten af livet.

Men problemet er, anfører kritikerne, at sprogprøverne i sig selv ikke bidrager med meget. Skoler og kommuner er godt klar over, at eleverne i de udsatte boligområder ofte har sprogvanskeligheder.

Så prøverne er i bedste fald overflødige og i værste fald direkte skadelige, lyder det.

- At teste femårige børn gentagne gange med en implicit trussel om, at hvis de ikke snart består, så mister de relationerne til de venner, de lige har fået, er skræmmende og stigmatiserende, skriver BUPL.

- Et udvidet testbatteri for sprogligt udfordrede elever kan have negativ effekt for dem: stress-reaktioner, marginalisering, modstand mod skolegang med videre, skriver Børne- og Kulturchefforeningen.

Til den kritik siger ministeren:

- De børn, vi taler om, står i en rigtig svær situation. Det er ikke sjovt at starte i skole og ikke have sproglige færdigheder, som svarer til ens alder.

- Men vi mener, at man hjælper dem bedst ved at sætte ind fuldstændig systematisk, følge op på deres udvikling og sørge for at deres forældre er klar over, at de også har et ansvar.

Kan man ikke gøre det uden at indføre en obligatorisk test?

- Nej. For vi har haft for meget eftergivenhed. Selv om der har været gode hensigter i 30 år, kan vi bare se, at fagligheden ikke rigtigt ændrer sig.

Når I sender sådan et lovforslag i høring, er det jo netop for at få input fra de faglige organisationer og kommuner, der arbejder med området. Når de så ikke kan støtte det, får det dig så ikke til at genoverveje, om det er en god idé?

- Nej. Det gør det ikke. Jeg mener, at det er godt at få de her input. For selvfølgelig er der ting, man skal være opmærksom på, når man gør noget helt andet, end man plejer, siger Riisager.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Skoler siger nej tak til mobiler
Anni Matthiesen,, Brigitte Klintskov Jerkel,, Henrik Dahl,, Merete Riisager,
Den udbredte brug af mobilerne i skoletiden er ikke sund, og vi skal gøre noget ved problemet. Men et forbud ved lov er ikke vejen frem. Løsningerne skal findes på de enkelte skoler, og så skal forældrene gå forrest og vise børnene, at det er sundt at lægge mobilen fra sig af og til.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.

Blog: Hvordan kan S glemme, at partiet er født af hårdtarbejdendes kamp?

Harun Demirtas
Det er yderst farligt at tvinge sundhedspersonale til at tage et arbejde, de ikke har lyst til, da det i sidste ende kan gå ud over menneskeliv, som de hver dag holder mellem hænderne.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere
Den 13-årige Emil Bengtsson krammede sin gode ven i stilhed, da de fik at vide, at deres fælles hjem skal lukke
Emil Lundgård Bengtsson kan finde på at true og sparke pædagogerne på døgninstitutionen Dalgaarden. De kan til gengæld finde på at holde ham fast og fjerne ham med magt. Alligevel håber han, at de flytter med, når han snart skal forlade sit hjem igennem mere end to år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her