Annonce
Politik

Alternativet: Elbiler skal køre gratis over Storebælt

Alternativets klimaplan tager blandt andet hårdt fat på transport- og landbrugssektoren.

Benzin- og dieselafgifterne hæves, ligesom elbiler skal kunne køres gratis over Storebælt, hvis det står til Alternativet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alternativet vil gå en del hel længere end regeringen, når det gælder om at sikre, at vi får bragt den danske CO2-udledning ned de kommende år.

Det fremgår af partiets klimaplan, som er blevet fremlagt torsdag - blot to dage efter, at regeringen fremlagde sit bud på, hvordan vi bidrager til at bremse den globale opvarmning.

Alternativets plan tager udgangspunkt i anbefalingerne fra FN's klimapanel om, at jo før vi handler, jo bedre.

Derfor vil partiet allerede forbyde salg af fossile biler i 2025, hvor regeringen satser på 2030 for benzin- og dieselbilernes vedkommende.

Og hvor regeringen vil holde afgifterne på elbiler på det nuværende niveau to år frem, vil Alternativet helt fjerne afgifterne frem til 2022.

Samtidig skal benzin- og dieselafgifterne hæves, ligesom elbiler skal kunne køres gratis over Storebælt. Endelig skal der også indføres klimaafgift på flyrejser.

Højere billetpriser skal betale dyrere kilometer for elbusser

Men transportsektoren er ikke den eneste, der må holde for. Også landbruget skal yde sin del, hvis man spørger Alternativet.

For det første skal fødevarer afgiftsbelægges ud fra deres klimapåvirkning. Det betyder, at der eksempelvis lægges 17 kroner i afgift på et kilo oksekød.

Omvendt skal momsen på grøntsager sænkes til den lavest mulige i EU-systemet, nemlig 12,5 procent.

Partiet vil også omlægge landbrugsstøtten, så den i stedet for at være passiv produktionsstøtte gives til konkrete, klimarettede projekter.

Regeringen trodsede anbefalinger og skrottede kontant tilskud til elbiler

Klimaplanen foreslår også, at byggeriet skal energieffektiviseres, og at alle bygninger på minimum 500 kvadratmeter skal have installeret solceller.

Og endelig indeholder oplægget også et afsnit om, hvordan man kan påvirke danskerne til at føre en mere klimavenlig livsstil.

Det handler blandt andet om at indføre pant på elektronik og indføre skattefradrag for reparation af forbrugsgoder. Der skal også være fradrag for at cykle på arbejde og for at holde ferie med tog eller bus i Danmark.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden, var situation en helt anden, hvor opbakningen vaklede og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkligheden stået i EUs midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?

Blog: Kina vil skabe en kunstig måne  

Nauja Lynge
Kineserne siger, at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen.
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her