Annonce
Politik

Færre fordomme skal hjælpe flere handicappede i arbejde

Regeringen vil have 13.000 personer med større handicap i job inden 2025. Der afsættes 120 millioner kroner.

Mindre bureaukrati, smidigere overgange fra uddannelse til job, bedre uddannelsesmuligheder samt mere viden om handicap og færre fordomme.

Det er nogle af indsatsområderne i regeringens handicapudspil.

Målet er at få 13.000 personer med et større handicap i job frem til 2025.

- Det er ni år siden, at der senest er kommet et regeringsudspil for at få flere personer med handicap ind på arbejdsmarkedet.

- Derfor skylder vi nu, hvor dansk økonomi har det så godt, og virksomhederne mangler arbejdskraft, at gøre en ekstraordinær indsats for at gøre det lettere for virksomheder at ansætte personer med handicap, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Der afsættes 120 millioner kroner til initiativerne. Udspillet indgår i regeringens oplæg til satspuljeforhandlinger for 2019.

Ifølge regeringen er det kun hver tredje person med et større handicap, der er i job. Og der er ifølge Troels Lund Poulsen for mange fordomme om, hvad personer med handicap kan bidrage med.

Men nu skal det ifølge ministeren være "slut med skåltaler og gode idéer".

- Vi kommer med en bred vifte af initiativer. Det er en lang række forslag, som gør det lettere for virksomheder at ansætte personer med handicap.

- Kommunerne skal nu også arbejde meget mere strategisk med en politik for, hvordan personer med handicap kan blive en del af det lokale arbejdsmarked, siger Troels Lund Poulsen.

Blandt problemerne er, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel, når de når pensionsalderen.

- Det er det samme som at blive nødt til at stoppe på arbejdsmarkedet. Den regel kommer vi til at afskaffe, siger Troels Lund Poulsen.

Positivt, mener Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

- I dag mister man retten til sit hjælpemiddel, når man når pensionsalderen. Det giver ingen mening, at man på den måde forhindres i at bidrage, når man bliver ældre, siger Olesen i en pressemeddelelse.

Ifølge børne- og socialminister Mai Mercado (K) er det vigtigt at komme fordommene til livs.

- Der er brug for at arbejde med viden og fordomme, så virksomhederne ikke holder sig tilbage for at ansætte mennesker med handicap, fordi de ikke kender til ansøgernes kompetencer, eller fordi de ikke kender mulighederne for støtte, siger hun i en pressemeddelelse.

Der skal derfor udvikles et kompetencekort, som den handicappede kan tage med sig i jobsøgningen. Kortet forklarer en mulig arbejdsgiver, hvad vedkommende kan, og hvilke støttemuligheder, der findes.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Har du nogensinde hørt om den 5.500 kvm store atombunker i Rold Skov?

Casper Hedegaard
Et stenkast fra den gamle hovedvej mellem Aarhus og Aalborg ligger atombunkeranlægget REGAN-Vest. Hemmeligholdt for danskerne i 44 år, og gemt væk 60 meter under jorden i periferien af Rold Skov. I forrige uge havde jeg inviteret Martin Lidegaard med ud og besøge anlægget, og den oplevelse vil jeg gerne dele med jer.

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden var situationen en helt anden, hvor opbakningen vaklede, og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkeligheden stået i EU’s midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her