Annonce
Politik

Radikale vil skærpe kravene til kontanthjælpsmodtagere

Modtagere af kontanthjælp skal i højere grad tvinges til at arbejde, hvis det står til Radikale Venstre.

Den radikale leder Morten Østergaard. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Radikale Venstre vil ændre det nuværende kontanthjælpssystem, så der stilles skrappere krav til modtagerne af sociale ydelser.

Det skriver Politiken fredag.

Det fremgår af partiets valgoplæg ved navn "Fremad", hvor partiet forud for landsmødet denne weekend har samlet over 100 forslag om alt fra kontanthjælp over klima til uddannelse.

- Det er vores bud på en ny retning for Danmark, siger politisk leder Morten Østergaard til Politiken.

Han kalder forslaget om kontanthjælp en "markant skærpelse af vilkårene for at være på kontanthjælp i Danmark".

I Østergaards optik sidder for mange fast i kontanthjælpssystemet. Derfor foreslår Radikale Venstre, at alle modtagere af kontanthjælp under 30 år fremover "automatisk" regnes som jobparate.

Det betyder, at man hurtigst muligt skal i job og intensivt søge arbejde, hvis man fortsat vil modtage kontanthjælp.

Kontanthjælpsreformen, der i 2013 blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, har ifølge Morten Østergaard ikke haft tilstrækkelig effekt.

Reformen stillede blandt andet krav til unge under 30 år om at uddanne sig.

I dag er over 22.600 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse kategoriseret som aktivitetsparate i stedet for jobparate. Det betyder, at de først på længere sigt skal i arbejde.

I fagforbundet 3F er man helt enige i intentionen om, at de unge skal ud i et job.

Men socialpolitisk ansvarlig Ellen K. Lykkegård advarer imod, at man laver en "politisk skrivebordsmanøvre".

- Det bliver tom snak at sige, at alle er jobparate. Det er ikke nødvendigvis sådan, at alle bliver jobparate, bare fordi man kategoriserer dem som jobparate, siger hun til Politiken.

Østergaard anerkender, at ikke alle kan varetage et arbejde. De, der ikke kan, skal tilbydes en helt anden løsning end kontanthjælpssystemet, skriver avisen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Bonus for at finde job: Ledige har fået 463 mio. kr.
Finans forklarer: Regeringens jobpræmie tyder på, at der bliver givet større præmier end først ventet. Halvvejs gennem præmieperioden er langt over halvdelen af pengene brugt, og fortsætter tendensen fra i år, kan ledige se frem til 115 mio. kr. mere i præmie.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her