Annonce
Politik

Ministerbesøg: Første flygtning slutter integrationsuddannelse

Inger Støjberg møder første flygtning med afsluttet integrationsforløb. Dansk Folkeparti vil afskaffe IGU'en.

Mubashrah Saddiqa (th.), der her er i køkkenet i hjemmet i Aarhus sammen med sin mand, er den første til at gennemføre IGU. Foto: Joachim Ladefoged

Torsdag besøger integrationsminister Inger Støjberg (V) virksomheden Cloud Partners, som laver software i Viby ved Aarhus. Her afslutter Mubashrah Saddiqa integrationsuddannelsen (IGU) som den første flygtning.

Inger Støjberg ledsages af LO's formand Lizette Risgaard og DA's administrerende direktør, Jacob Holbraad.

IGU'en var LO og DA's fælles forslag, da de i marts 2016 indgik trepartsaftalen om bedre integration med regeringen. IGU'en er et forsøg, som slutter i juni næste år. Forinden afgør parterne, om aftalen skal forlænges.

Fakta: Om integrationsforløb for flygtninge

Ordningen gælder flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år. De skal have boet i Danmark i mindre end fem år. I juni 2016 omfattede målgruppen knap 18.000 personer.

I maj i år var gruppen svundet til cirka 12.300 personer, fordi der er færre flygtninge og familiesammenførte.

Deltagerne arbejder 84 uger på en virksomhed med elevløn og går 20 uger i skole. Her lærer de dansk og får erhvervsrettet uddannelse.

Men Dansk Folkeparti vil af med IGU. Når DF forhandler finanslov, lyder kravet, at IGU mindst afskaffes for de syriske flygtninge, som ikke er personligt forfulgte, men har fået ophold på grund af borgerkrigen.

Det siger DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.

- Vi har været modstander af IGU hele vejen igennem. Vi tror ikke, at det virker. Det har været et stuntnummer om, at vi godt kan få integration til at fungere - ligesom over 20 andre integrationsplaner, siger Martin Henriksen.

- Vi går efter at ændre eller afskaffe IGU for de flygtninge, som populært kaldes paragraf 7, stk. 3 (udlændingelovens regel om midlertidigt ophold ved en "særlig alvorlig situation i hjemlandet", red.).

Martin Henriksen er ikke imponeret over Inger Støjbergs besøg i Viby.

- Hvis man skal lykønske nogen for at tage en uddannelse, var det mere passende, hvis repræsentanter for arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen fandt en tømrersvend at ønske til lykke, siger Martin Henriksen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.

Blog: Hvordan kan S glemme, at partiet er født af hårdtarbejdendes kamp?

Harun Demirtas
Det er yderst farligt at tvinge sundhedspersonale til at tage et arbejde, de ikke har lyst til, da det i sidste ende kan gå ud over menneskeliv, som de hver dag holder mellem hænderne.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Den 13-årige Emil Bengtsson krammede sin gode ven i stilhed, da de fik at vide, at deres fælles hjem skal lukke
Emil Lundgård Bengtsson kan finde på at true og sparke pædagogerne på døgninstitutionen Dalgaarden. De kan til gengæld finde på at holde ham fast og fjerne ham med magt. Alligevel håber han, at de flytter med, når han snart skal forlade sit hjem igennem mere end to år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her