Annonce
Politik

S: Venstre smykker sig med lånte velfærdsfjer

Socialdemokratiet mener, at Venstre tegner et fordrejet billede af sin indsats for velfærd i ny kampagne.

Venstre fortæller ikke det fulde billede om sin indsats for velfærdssamfundet i den kampagne, der er lanceret onsdag.

Det mener Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht. Han mener, at det er lidt for flot, når Venstre i annoncerne skriver, at regeringen nu bruger 75 milliarder mere på velfærd, end man gjorde i 2001.

- Venstre smykker sig med lånte fjer. Man tæller sammen over rigtig mange år og tæller også de penge med, som Anders Fogh Rasmussen brugte i 00'erne for mere end 10 år siden.

- Men det kan de 93.000 flere ældre, der er kommet til, siden Lars Løkke Rasmussen tiltrådte som statsminister, ikke bruge til noget, siger Engelbrecht.

Han mener, at det vil være mere korrekt at tage udgangspunkt i den periode, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) har været statsminister.

- Siden Lars Løkke Rasmussen tiltrådte, har velfærdssamfundet været underfinansieret med det resultat, at de ansatte i hjemmeplejen og sundhedsvæsnet må løbe hurtigere for at passe deres arbejde. Det rykker en annoncekampagne ikke ved.

- Der er blevet 5000 færre offentligt ansatte, siden Lars Løkke Rasmussen tiltrådte.

- Og hvis man gennemfører den økonomiske politik, som regeringen lægger op til, så vil der frem mod 2025 forsvinde yderligere 10.000 i en periode, hvor der kommer flere ældre og børn. Det bliver velfærden ikke bedre af, siger finansordføreren.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bekræfter, at der sidste år blev brugt 75 milliarder kroner mere på velfærd end i 2001, når man korrigerer for inflation.

Men regner man fra 2010, er stigningen blot på tre milliarder kroner.

- Det er faktisk ikke engang nok til at kompensere for, at der i samme periode er kommet flere børn og flere ældre.

- Der er blevet færre velfærdskroner per borger, påpeger cheføkonom Erik Bjørsted.

Venstre bestrider dog Arbejdsbevægelsens Erhvervsråds udregninger og metode. Partiet mener, at der reelt er tale om en stigning på 5,5 milliarder siden 2010.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her