Annonce
Politik

Minister kræver forbedring af regioners kræftbehandlinger

Ellen Trane Nørby kalder Region Hovedstadens opklaring af kræft i bygspytkirtlen mangelfuld.

Det er utilfredsstillende, at 19 procent af kræftpakkeforløb ikke gennemføres til tiden.

Det siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i en pressemeddelelse.

- Det skal gå fremad, så flere af kræftpakkeforløbene bliver gennemført til tiden. Derfor er det her ikke godt nok, og særligt i nogle regioner og inden for særlige kræftformer skal der ske forbedring, siger hun.

Tallene stammer fra en opgørelse foretaget af Sundhedsdatastyrelsen.

Et kræftpakkeforløb dækker over den tid, der går fra, at patientens læge får mistanke om kræft, til en behandling påbegyndes.

Pakkernes indhold, altså hvilke skridt der skal foretages inden for hvilke tidsgrænser, varierer fra kræftform til kræftform. Der er i dag kræftpakker til 32 forskellige kræftformer.

Ministeren fremhæver særligt udsving hos enkelte kræftformer som bekymrende.

- Det er særligt bekymrende, når vi ser på de tidskritiske kræftformer. Det er ikke i orden, at vi ser de her udsving mellem kræftformerne, siger hun.

I sin pressemeddelelse konstaterer ministeren, at der er "uholdbare problemer" med Region Hovedstadens håndtering af kræft i bugspytkirtlen.

Antallet af patienter med kræft i bugspytkirtlen, der gennemfører deres forløb til tiden i Region Hovedstaden, er faldet med 24 procentpoint fra årets første tre måneder til andet kvartal.

- Det er en af de kræftformer, jeg med den skærpede indberetningspligt har bedt Sundhedsstyrelsen om at følge særlig tæt, siger Ellen Trane Nørby.

Region Hovedstaden fortæller, at Rigshospitalet overvejer at oprette et ekstra ugentligt operationsleje. Det vil øge antallet af operationer, der kan gennemføres.

Det fortæller centerdirektør for Abdominalcentret på Rigshospitalet Christian Worm.

- Vi har desværre manglet personale på vores operationsgang, men det går fremad med rekrutteringen af nyt personale, siger han.

- Vi mener derfor, at vi nu er i en situation, hvor det vil være muligt at lave en aftale med de medarbejdere, der allerede yder en kæmpe indsats om, at de vil påtage sig lidt ekstra arbejde.

Derudover tager Region Hovedstaden to nye MR-strålekanoner i brug fra november. Det skal ifølge regionen give en mere effektiv strålebehandling.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Gavner Dansk Industri Danmark?

Anders Vistisen
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant.
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her