Regeringen vil droppe tilskud til efterskoleophold for flygtninge og indvandrere

I de seneste 15 år har det særlige tilskud til efterskoleophold for indvandrere og efterkommere ligget stabilt på finansloven, men nu står ordningen til at blive sløjfet i 2019. »Besparelsen er »komplet uforståelig,« mener Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen.

»Regeringen siger på den ene side, at vi skal tage et ansvar for at løfte integrationen af flygtninge og indvandrere – og det vil vi rigtig gerne – men på den anden side fjerner de midlerne, vi har, til at løfte den integrationsopgave,« siger han og henviser til, at omprioriteringen kommer til trods for, at regeringen tidligere har ønsket flere elever med anden etnisk baggrund end dansk på efterskolerne.

Tilbage i 2016 lavede Venstre-regeringen sammen med Efterskoleforeningen en hensigtserklæring, der tilkendegav, at regeringen havde til hensigt at skabe rammerne for, at efterskolerne kunne tage del i ansvaret for at løse kommunernes integrationsopgave i forbindelse med de mange nytilkomne, uledsagede flygtningebørn.

I en artikel i Politiken blev undervisningsminister Merete Riisager (LA) efterfølgende i 2017 adspurgt, om det var godt nok, at antallet af elever med ikkevestlig baggrund alligevel var faldet fra 584 i 2016 til 542 i 2017. Til det svarede hun:

»Nej, det er bestemt ikke godt nok, og det er fortvivlende, at unge mennesker med immigrantbaggrund ikke får lov til eller mulighed for at komme på efterskole.«

Støttetimer og psykologhjælp sløjfes

Bjarne Lundager Jensen fortæller, at ressourcerne, der står til at blive sløjfet, normalt går til ekstra støttetimer, men også til nedsættelse af egenbetalingen for de økonomisk udfordrede flygtninge- og indvandrerfamilier, der har svært ved at overkomme de ca. 20.000 kr., som typisk står tilbage på regningen efter et almindeligt efterskolestipendium. Pengene fra tilskuddet kan også gå til akutte psykologtimer for traumatiserede flygtningebørn.

»De her ekstra støttetimer er enten fagligt, socialt eller psykologisk, så de unge bliver bedre integreret i det fællesskab, der er på efterskolen. Vi ved, at det er en rigtig god måde at lære dansk, blive en del af det danske og løfte sit faglige niveau,« siger han.

Han påpeger at beslutningen om at afskaffe støtteordningen lander i kølvandet på rapporten ’Efterskolernes erfaringer med unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund.’ Rapporten, der udkom i maj fra konsulentfirmaet Als Research konkluderer bl.a. at: »Der er bred enighed om, at efterskolen er et oplagt sted at kickstarte de unges integration i Danmark«.

Rapporten konkluderer også, at: »efterskoleopholdet ikke alene giver de unge flygtninge- og indvandrerbørn mulighed for en dybere kulturforståelse, men også skaber en gensidig kulturforståelse blandt unge danske elever,« og at: »de etnisk danske elever generelt er positive og nysgerrige over at gå på efterskole med flygtninge- og indvandrerbørn«.

De ca. 10 millioner kr. som ordningen koster om året skal ifølge den nye finanslov i stedet frigøres til regeringens nye initiativer i 2019.

Frygt for færre elever

I 2006 var det samlede antal af børn med Indvandre- og flygtningebaggrund på landets efterskoler 156 ud af i alt 28.560 elever. Men i takt med at kendskabet til støtteordningen er blevet udbredt gennem årene, er antallet mere end tredoblet nu at måle 542 elever med indvandre- eller flygtningebaggrund for efterskoleåret 2017/2018. Bjarne Lundager Jensen frygter, at antallet af eleverne vil falde, hvis særtilbuddets til de unge forsvinder.

»Risikoen bliver nu højere for, at indvandrere og flygtninge falder fra, fordi de ikke får den faglige støtte og den voksenstøtte, som de har behov for. Alt andet lige risikerer vi også, at færre af de her elever efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er rigtig ærgerligt,« siger Bjarne Lundager Jensen.

»Det stærkeste værktøj, jeg har«

Morten Pedersen er UU-vejleder og arbejder med børn og unge i boligområderne Mjølnerparken og Vognmandsparken. I hans daglige arbejde er tilskuddet, som regeringen nu vil fjerne, »det stærkeste værktøj«, han har.

»Jeg arbejder med mange unge, som ikke er parate til uddannelse. Og så skal der jo ske et eller andet. Det her tilskud til efterskoleophold er jo meget dansk, og det får de unge til at vokse rigtig, rigtig meget. Både bogligt, men også fordi de får nogle andre værdier, end dem de måske er vokset op med de i belastede boligkvarterer,« siger UU-vejlederen og fortsætter:

»Det jeg oplever, er, at når de kommer på efterskoler, så møder de ganske almindelige middelklassebørn, og bliver udfordret på deres livsopfattelse.«

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager.