Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard vil gå fra sommertid til normal tid

Vi bør skrotte den kunstige sommertid og få normal tid igen, mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).

- Jeg har altid syntes godt om, at vi kom tilbage til "normal" tid. Det siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard. Arkivfoto: Finn Frandsen

Vi skal hverken have sommer- eller vintertid. Vi bør ikke blande os i tidens gang for at få flere solskinstimer.

Det mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, efter at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, vil afskaffe skiftet mellem de to tider. Det skal være sommertid året rundt, mener Juncker.

Slut med at stille på urene: EU vil afskaffe sommertiden

- Jeg har altid syntes godt om, at vi kom tilbage til "normal" tid. Nogle vil så gerne have en time ekstra om aftenen. Det kan jeg godt forstå. Men vi er i forvejen privilegerede her i det høje nord med lyse sommeraftener, siger Pia Kjærsgaard.

- Det er vigtigt, at det er den "normale" tid, der gælder. Det har hele fysikken, kroppen og det indre det allerbedst med. Det har dyrene det i øvrigt også, er min holdning.

Derimod vil Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard lytte til borgere, som finder skiftet mellem sommertid og vintertid til generende.

- Jeg fandt ud af i foråret, at mange mennesker har fysiske gener med det. Derudover har deres børn og husdyr svært ved at vænne sig til det, siger Morten Løkkegaard.

- Det er ikke noget, jeg personligt har oplevet. Men omvendt må jeg konstatere, at mange har gener ved det. Hvorfor så opretholde det, når det ikke giver nogen mening?

V-parlamentariker vil lytte til sommertidsramte borgere

I februar i år stemte EU-Parlamentets flertal for at ændre skiftet mellem sommer- og vintertid. 384 stemte for en afskaffelse, 153 imod og 12 stemte blankt. Afstemningen opfordrede EU-Kommissionen til at tage emnet op.

Hvis Kommissionen får gennemført et direktiv, skal det ratificeres i medlemslande. Så skal Folketinget indføre det i dansk lov.

SF's EU-parlamentariker Margrete Auken ser ikke behov for at fjerne skiftet.

- Tog man skade af at skifte en time to gange, burde vi jo advare alvorligt mod al rejseri på tværs af tidszoner. Selv London og Finland ville være en trussel mod helbredet, siger hun i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her