Annonce
Politik

Støjberg: Du skal trykke hånd for at blive dansk statsborger

Et håndtryk viser, at man har taget Danmark til sig, mener udlændingeminister Inger Støjberg (V), der vil indføre en særlig ceremoni. En tåbelig idé, siger V-borgmester.

Et håndtryk skal »højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver danske statsborgere«, skriver udlændingeminister Inger Støjberg (V) i et lovforslag, der er på vej i folketingssalen. Foto: Mads Nissen

Udlændinge skal fremover give hånd under en særlig ceremoni, før de kan få dansk statsborgerskab.

Det mener regeringen, som efter en vis tøven nu melder klart ud i en debat, der er opstået, efter at et muslimsk par fik afslag på statsborgerskab i Schweiz, fordi parret nægtede at give hånd til det modsatte køn.

»Håndtrykket er den måde, man hilser på hinanden i Danmark. Det er nu engang den måde, vi udviser respekt for hinanden her i landet. Derfor er det en helt naturlig del af en sådan ceremoni,« siger udlændingeminister Inger Støjberg (V).

Ceremonien blev aftalt politisk i juni, men først nu er detaljerne ved at falde på plads i et lovforslag, som er på vej i folketingssalen. Her fremgår det, at »en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og trykker dem i hånden (udveksler et håndtryk)«. Det skal signalere, at man »har taget det danske samfund og danske værdier til sig«.

Inger Støjberg konstaterer, at »det vil være naturligt, hvis det er borgmesteren«, der forestår ceremonien.

Det lyder som »en tåbelig idé«, mener Dragør-borgmester Eik Dahl Bidstrup (V):

»Jeg kan ikke se, at det skulle være specielt liberalt. Jeg mener ikke, at man skal tvinges til hverken at give håndtryk eller stå på hovedet.«

Dansk Folkeparti bakker op om lovforslaget, som dermed kan blive til virkelighed.

»Når man får dansk statsborgerskab, er det noget særligt. Så siger man tak, og så giver man hånd,« siger indfødsretsordfører Christian Langballe (DF).

Liberal Alliance støtter også det nye krav.

»Man har jo ikke integrationspotentiale, hvis man lægger ud med at ville have særbehandling,« siger indfødsretsordfører Henrik Dahl (LA).

Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, ønsker ikke at udtale sig, før hun har set ministerens forslag.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her