Annonce
Politik

Støjberg kritiserer skole for at undlade at politianmelde niqabklædt mor

En skole i Aalborg har afvist at politianmelde en mor med niqab, og det har fået politikere til at rejse kritik. Både Aalborg Kommune og Skolelederforeningen bakker skolen op.

En niqabklædt mor - og en skole, der har afvist at melde hende - har vakt opmærksomhed blandt politikerne. Arkivfoto: Andrew Kelly

Seminarieskolen i Aalborg har afvist at politianmelde en mor, der iført niqab hver dag afleverer sit barn i skole. Og det har vakt røre på Christiansborg.

Blandt de kritiske røster er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der mener, at det er »fuldstændigt forkert«, at skolen har valgt ikke at melde kvinden til politiet.

Det skriver TV2 Nyhederne.

Skolens beslutning bakkes op af Aalborg Kommune, som forsvarer sig med argumentet om, at det ikke falder inden for den skærpede underretningspligt.

Det erkender integrationsministeren, som dog alligevel mener, at skolen bør gribe ind.

»De har ikke pligt til det. Men de kan gøre det. Og det synes jeg, man skal gøre. Hvis ikke det skader et barns trivsel at vokse op i et helt andet system end i det dagligdags-, danske samfund, så ved jeg ikke, hvad der er mistrivsel,« siger Inger Støjberg til mediet.

Ifølge Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, underlader skolen »groft at leve op til sit ansvar«, og det har fået ham til at skride til handling. Han har således ifølge TV2 henvendt sig direkte til Seminarieskolen og bedt skolen politianmelde kvinden, ligesom han til Nordjyske fortæller, at han vil drøfte sagen med både Undervisnings- og Justitsministeriet.

Trods politikernes kritik støtter Skolelederforeningen skolens beslutning. Ifølge foreningens formand, Claus Hjortdal, er en skoles ansvar først og fremmest at sikre elevernes trivsel og læring, siger han til Ritzau.

Konflikten begyndte ifølge Nordjyske første skoledag i år, hvor den niqabklædte mor afleverede sit barn i 0. klasse. Det fik en anden forælder på skolen til at henvende sig til skolelederen, som afviste at gribe ind, hvorfor vedkommende i stedet valgte at gå til politiet.

Nordjyllands Politi, har torsdag bekræftet, at man har modtaget en anmeldelse og indledt en efterforskning. Politiets efterforskning går i første omgang ud på at finde frem til den niqabbærende mor.

En overtrædelse af tildækningsforbuddet - også kendt som burkaforbuddet - medfører en bøde på 1.000 kr. Forbuddet trådte i kraft den 1. august i år.

Følg
Jyllands-Posten
Under det amerikanske slør
Mens Danmark indfører tildækningsforbud, er niqab og burka ikke på den politiske dagsorden i USA, til trods for en langt større muslimsk befolkning og hyppigere brug af ansigtsslør. Jyllands-Posten er taget til ”Philadelphias Mekka” for at undersøge, hvordan muslimske miljøer fungerer i nutidens USA, og hvorfor der ikke tales om tildækningsforbud i Trumps Amerika
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her