Regeringen vil bruge 750 mio. på børn, ældre og sundhed

Et løft af velfærden, lavere afgifter og flere muskler til PET.

Det er tre af elementerne i regeringens finanslovsforslag for 2019, som præsenteres torsdag kl. 11 af finansminister Kristian Jensen (V).

Forslaget har fået titlen »Større tryghed og mere nærhed,« og regeringen fremhæver selv, at den særligt vil tilgodese børn, ældre og sundhed på næste års statsbudget.

Således vil regeringen samlet prioritere 4,2 mia. kr. til velfærd i 2019. Dels i selve finansloven og dels i de allerede indgåede økonomiaftaler med kommuner og regioner.

Over finansloven skal 750 mio. kr. om året i 2019-2022 målrettes børn, ældre og sundhed, fremgår det af finanslovsudspillet, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

180 mio. kr. skal gå til at styrke ældreplejen i 2019.

Sundhedsområdet skal også løftes, mener VLAK-koalitionen, som i efteråret vil præsentere en sundhedsreform med løfter om at sikre patienter mere sammenhæng i behandlingen.

På retsområdet vil regeringen mindske brugen af samfundstjeneste som straf til voldsforbrydere. De skal i stedet i fængsel.

Samtidig skal Politiets Efterretningstjeneste (PET) have tilført 43 mio. kr. årligt de næste fire år for bedre at kunne »forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark,« som det hedder. Initiativerne udspecificeres ikke nærmere.

Den offentlige sektor vokser

Partierne i VLAK-regeringen gik til valg på enten nulvækst eller minusvækst i den offentlige sektor, men finanslovsforslaget for næste år vil betyde, at den offentlige sektor vokser med 0,4 procent lige som i år. Det fremgår af regeringens økonomiske redegørelse, som bliver fremlagt sammen med finanslovsudspillet.

Denne finanslov er den sidste, inden der skal afholdes folketingsvalg, og derfor var det ventet, at regeringen vil være mere rundhåndet med at dele penge ud end på de seneste tre finanslove.

Mange af udspillets deleelementer er allerede sluppet ud. F.eks. vil regeringen videreføre det ekstra høje kørselsfradrag til personer i yderkommuner, ligesom det foreslås at sænke elvarmeafgiften for især store sommerhuse. Se en oversigt her.

Seneste nye er, at regeringen i 2022 vil droppe det udskældte omprioriteringsbidrag på to procent på undervisning, uddannelse og kultur. De næste tre år skal gymnasier, universiteter og museer dog fortsat spare omkring 800 millioner kroner om året, men fra år 2022 vil regeringen føre pengene tilbage til de tre områder.

»Regeringen sender dermed et klart signal om, at midlerne fra omprioriteringsbidraget på uddannelse, undervisning og kultur ikke skal anvendes til nye initiativer på andre områder,« står der i forslaget.

Reformer efterlyses - men ikke i udspillet

Finansminister Kristian Jensen (V) skriver i forordet til finansloven, at Danmark er inde i et stabilt opsving med rekordhøj beskæftigelse.

»Reformerne må og skal fortsætte for at holde opsvinget på sporet. Ellers vil det tabe fart,« skriver han.

Også økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) understreger behovet for reformer.

»Herhjemme vokser bekymringen for, om der kan skaffes nok arbejdsvillige hænder. Det stiller krav om en sikker styring, så højkonjunkturen kan vare ved, og flere kan skifte offentlig forsørgelse ud med arbejde. Det kalder på nye reformer, som kan styrke vækst og beskæftigelse i årene, der kommer,« skriver LA-ministeren.

Finanslovsudspillet er dog blottet for store, konkrete reformer, der skaffer ekstra hænder på arbejdsmarkedet. En SU-reform – der står i regeringsgrundlaget - optræder ikke udspillet, som bliver det sidste af slagsen i denne valgperiode.

I stedet foreslås det at øge det fribeløb, som SU-modtagere må tjene med 1.000 kr. pr. måned. Regeringen bebuder også et udspil, der skal tiltrække mere international arbejdskraft, men de konkrete tiltag fremgår ikke.

DF fokuserer på pensionisterne

Dansk Folkeparti, som sandsynligvis skal sikre regeringen flertal for den endelige finanslovsaftale, vil blandt andet prioritere de ældre i de kommende forhandlinger.

Støttepartiet vil hæve grænsen for, hvor meget pensionister kan tjene ved siden af deres pension fra 60.000 kroner i dag til 100.000 kroner.

Regeringen har afsat en forhandlingsreserve på 1,35 mia. kr. om året de næste fire år - penge som kan bruges til at opfylde nogle af de ønsker, som partierne kommer med under forhandlingerne.

Finansieringen af hele pakken er uvis på nuværende tidspunkt. Men regeringen vil blandt andet finde penge ved at afskaffe det særlige tilskud til efterskoleophold for indvandrere og ved at gøre de gymnasiale suppleringskurser til fjernkurser.

Derudover foreslås det at forhøje rentesatsen ved restskat for selskaber med et tillæg på to procent, hvilket på sigt skønnes at give 120 mio. kr. i statskassen. Virksomhederne skal altså selv betale for en del af de afgiftslettelser, som regeringen ønsker gennemført.