Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Politik

Statsrevisorerne kritiserer alvorligt rod i regnskabet hos Skat

Der er store usikkerheder i Skats seneste regnskab, der betyder et milliardtab ifølge ny rapport.

For første gang tager Rigsrevisionen forbehold for, om statsregnskabet er korrekt. Det skyldes, at det gamle Skat ikke har været gode nok til at inddrive gæld til det offentlige, og det kommer efter års kritik.

Statsrevisorerne påtaler det onsdag på baggrund af, at Rigsrevisionen er kommet med en kritisk beretning.

Den sætter spørgsmålstegn ved hele regnskabet for 2017 for Skat, der siden har skiftet navn til Skattestyrelsen.

Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), havde "aldrig drømt om" at stå i en situation, hvor der skulle tages forbehold for statsregnskabet.

- Det er en uheldig udvikling, men det kommer ikke som den helt store overraskelse. For det er nogle forhold, som vi allerede er blevet gjort opmærksom på tidligere, siger han.

Skattestyrelsen har opgjort borgernes og virksomhedernes samlede restancer til Skat til at være 108,6 milliarder kroner.

Men på grund af problemer med det it-system, der skulle inddrive gælden, er Skattestyrelsen formentlig gået glip af mange milliarder kroner af gælden.

Fakta: Her er Statsrevisorernes skala for kritik

Ifølge Statsrevisorerne medfører det "betydelige tab" for det offentlige.

I statsrevisorernes kommentar til Rigsrevisionens rapport står der følgende:

- Skatteministeriets mangelfulde forvaltning af inddrivelsesområdet medfører betydelige tab for det offentlige, som betyder, at skyldnere ikke har oplevet nogen konsekvens af ikke at have betalt deres gæld til det offentlige.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) tager kritikken til efterretning, men understreger, at problemet ikke er nyt, og at der ikke er tegn på svindel eller lignende. Det oplyser han i en pressemeddelelse.

- Vi må desværre erkende, at den tidligere styrelse Skat på en lang række punkter ikke levede op til det, man kunne forvente. Og det er netop derfor, regeringen har lukket Skat og erstattet det med syv nye styrelser.

- Det er ikke nogen ny kritik og handler grundlæggende om regnskabs- og afstemningsteknik – og er altså ikke udtryk for tab af indtægter eller svindel. Det, synes jeg, er vigtigt at understrege, siger Karsten Lauritzen.

Statsrevisorerne afgiver en endelig beretning over statsregnskabet i februar 2019.

Her vil der være risiko for, at statsregnskabet forelægges Folketinget med en bemærkning om, at samtlige statens indtægter ikke er korrekt opgjort.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Demokratiet i EU er råddent

Anders Vistisen
EU prædiker åbenhed og ytringsfrihed, men er selv med til at begrænse ytringsfriheden.

Blog: Nej, Venstre. Social dumping er ikke en myte

Christel Schaldemose
Venstres Morten Løkkegaard spørger, om Socialdemokratiet bruger overdrivelse og frygt i debatten om social dumping. Spørgsmålet kan med rette sendes videre til Løkkegaard selv.

Blog: Legal babyvold

Sonja Mikkelsen
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her