Annonce
Politik

Regeringen vil tillade rester af sprøjtegift i cannabis

En forsøgsordning med cannabis trådte i kraft 1. januar 2018. Nu vil regeringen tillade giftrester i det.

Arkivfoto: Nathan Denette/AP

Da en forsøgsordning med cannabis sidste år blevet vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, var det med et krav om en pesticidfri dyrkning.

Men nu vil regeringen tillade rester af sprøjtegift i de medicinske produkter, skriver Politiken.

Det fremgår af et udkast til et lovforslag, der har været i høring.

Det er problematisk, mener praktiserende læge Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM.

- Det sætter en tyk streg under problemerne med denne ordning og skaber yderligere usikkerhed, siger han til Politiken.

- Vi har at gøre med en plante med en masse indholdsstoffer, hvis effekt vi ikke kender til bunds, og nu skal vi også forholde os til, at medicinen kan indeholde sprøjtegift. Det er en absurd situation.

Han vurderer, at lægernes opbakning til at udskrive cannabis vil dale yderligere med lovændringen.

Det nye lovforslag lægger op til, at den cannabis, der importeres til Danmark og pakkes til medicin, "gerne må være dyrket med brug af pesticider".

Derfor skal Sundhedsministeriet fastsætte grænseværdier for tilladte pesticidrester.

Lægernes høringssvar er kommet sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for øre.

Hun håber, at danske landmænd kommer i gang med at dyrke cannabis til forsøgsordningen. Det åbnede Folketinget således for sidste år.

- Min ambition er klart, at medicinsk cannabis i Danmark er pesticidfrit, og derfor er det også vigtigt, at vi hurtigt får gang i den danske økologiske og pesticidfrie dyrkning, skriver ministeren via en pressemedarbejder i en sms til avisen.

Forsøgsordningen med cannabis trådt i kraft 1. januar 2018. Den gør det muligt for læger at udskrive recepter på medicinsk cannabis til patienter til at dulme smerter.

Det er dog kun patienter i en afgrænset gruppe, for eksempel patienter med sklerose og kroniske smerter, der er med i forsøgsordningen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her