Annonce
Politik

Elbæk i ny kurs: Kræver Løkkes regeringsgrundlag til godkendelse

Alternativet forsøger nu at undgå en situation, hvor partiet kan risikere at gøre Løkke til statsminister.

Alternativets leder Uffe Elbæk. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Alternativet rækker fortsat ud efter statsministerposten, men justerer nu alligevel kursen en anelse for, hvad der sker, hvis et andet parti rækker ud efter magten.

Partiet anser nu et andet partis regeringsgrundlag som en "politisk handling" og vil vælte regeringen, hvis det strider markant mod egen politik.

Elbæk har sagt, at han ville tage sine mandater "ud af ligningen", men da Danmark har negativ parlamentarisme, har rød blok kritiseret ham massivt.

Elbæk kan risikere at holde hånden under statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved en dronningerunde, har kritikken lydt.

Torsdag justerer Elbæk selv sin udmelding overfor radioprogrammet Slotsholmen på P1.

- Vi har lavet en nuance på det, hvor vi siger, at når han eventuelt danner regering, skal han lave et regeringsgrundlag. Hvis det markant strider imod vores holdninger, så vil vi anse det som en konkret politisk handling.

- Hvis regeringsgrundlaget er så markant fra det, vi er enig i, og nogen stiller et mistillidsvotum nede i salen første dag, eller vi kan selv finde på at stille et mistillidsvotum, så vil vi gøre det, siger Uffe Elbæk.

Elbæk siger, at han har ændret holdning, da han af en journalist blev konfronteret med scenariet, hvor Løkke bliver statsminister ved ikke at have et flertal imod sig - kaldet negativ parlamentarisme.

Det er første gang, at Uffe Elbæk selv nuancerer sin oprindelige udmelding. Men 2. juli sagde politisk ordfører Carolina Magdalene Maier til Ritzau, at det er regeringsgrundlaget, som Løkke og Mette Frederiksen vil blive bedømt på.

Torsdag var S-veteran og Folketingets næstformand, Henrik Dam Kristensen, ude med riven efter Alternativet.

Han beskyldte partiet for at gå Lars Løkke Rasmussens ærinde ved at pege på sig selv som statsminister og ikke Mette Frederiksen.

Både Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet har meldt ud, at de går efter statsministerposten, hvis de bliver begunstiget af de nødvendige mandater.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Dansk Industri hejser det hvide flag

Mikael Jalving
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes?

Blog: Venstre og regeringen er totalt passive over for sprøjtegift i drikkevandet

Christian Rabjerg Madsen
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand.
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her