Annonce
Politik

V-ordfører om russisk gasledning: Det er magtspil af værste skuffe

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er ligeledes kritisk over for Nord Stream 2.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er kritisk over for Nord Stream 2. Arkivfoto: Mik Eskestad/Polfoto

Der er ikke længere noget, danske politikere alene kan gøre for at forhindre den russiske gasrørledning Nord Stream 2.

Den erkendelse står klar på Christiansborg, efter at selskabet bag den planlagte rørledning har indgivet en ansøgning om at føre forbindelsen nord om Bornholm.

Selskabet søgte i april sidste år om lov til at føre en rørledning syd om Bornholm. Men få måneder efter vedtog Folketinget en lov, der gjorde det muligt at sige nej til den rørledning af sikkerhedspolitiske grunde.

Omstridt russisk gasledning jagter ny rute forbi Danmark

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, ser den nye ansøgning som et forsøg på at presse Danmark til at sige ja til den oprindelige ruteføring, der er billigere for selskabet.

- Nord Stream 2 forsøger at lave et magtspil af værste skuffe, siger han.

- De prøver at tegne det op til, at lige meget hvad vi gør, så kan I ikke slippe for det. Sådan et magtspil skal vi ikke lade os tryne af.

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er ligesom Aastrup kritisk over for Nord Stream 2. Men han er ikke overrasket over trækket fra det russiske selskab.

- Det her betyder i praksis, at hvis Rusland vil, så kan de gennemføre deres projekt. Det bliver bare lidt mere kostbart, og ledningen bliver lidt længere. Men i sidste ende kan vi ikke forhindre dem i det, siger han.

Ekspert om russisk gasledning: Danmark taber næsten uanset hvad

Nord for Bornholm er der ikke tale om dansk søterritorium, og derfor er det den internationale havretskonvention, der hersker. Og ifølge den er Danmark forpligtet til at give tilladelse.

Kun hensyn til miljø eller skibstrafik er gyldige grunde til at afslå, oplyser Energistyrelsen til Ritzau.

De danske politikere håber nu på, at EU vil tage sagen op og sørge for, at projektet ikke bliver til noget. For set med danske øjne handler det ikke bare om gasleverancer til 26 millioner europæiske hjem.

- Det har dybe sikkerhedspolitiske konsekvenser for Ruslands muligheder for at opruste og fortsætte sin meget skadelige politik i Ukraine og Syrien, siger Lidegaard.

Rusland annekterede i 2014 halvøen Krim fra Ukraine. Den danske regering støtter Ukraine i den konflikt, og det er derfor, at Ukraine så ofte nævnes i forbindelse med Nord Stream 2.

- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at hvis Rusland har alternativer til sine rørledninger gennem Ukraine, så vil de få en endnu større presmulighed. Altså simpelthen at stoppe for gassen, siger Michael Aastrup Jensen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Det er ikke et mål, at flere skal i folkeskolen

Jens-Kristian Lütken
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud.

Blog: 10 sandheder om folkeskolen

Lars Boje Mathiesen
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her