Annonce
Politik

Ekspert om russisk gasledning: Danmark taber næsten uanset hvad

Selskabet bag Nord Stream 2 er ved at tabe tålmodigheden med Danmark og spiller derfor ud med et es, mener ekspert.

Nord Stream 2 har været i støbeskeen i godt 15 år, men er nu ved at blive realiseret. Blandt andet med hjælp fra tyske investeringer. Selskabet bag mangler stadig grønt lys fra Danmark til at føre ledningen igennem dansk farvand. Foto: AP/Dmitry Lovetsky

Med nyheden om at selskabet bag den omstridte russiske gasledning Nord Stream 2 har foreslået en ny alternativ rute forbi Bornholm tager den langstrakte sag en ny, speget drejning.

Og næsten uanset hvad, Danmark ender med at gøre, vil det give negative efterdønninger, vurderer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Analysen lyder − noget forenklet − sådan her:

Hvis Danmark siger nej til gasledningen, som vil give Rusland mulighed for at eksportere gas til Europa uden om Ukraine, bliver Rusland og nok også Tyskland sure på os.

Det gør de også, hvis Danmark lurepasser og slet ikke siger noget. Og hvis vi sager ja til projektet, bliver USA og Ukraine sure, da de anser gasledningen for udelukkende at være et politisk pressionsmiddel for Moskva.

Omstridt russisk gasledning jagter ny rute forbi Danmark

»Jeg tror, at vi vil tabe næsten uanset hvad. Det er derfor, sagen trækker sådan ud,« opsummerer Flemming Splidsboel Hansen.

Ansøgningen om en alternativ rørføring nordvest om Bornholm blev afleveret til Energistyrelsen fredag.

Den alternative rute går ikke igennem dansk territorialfarvand omkring Bornholm, og dermed kan Danmark ikke blokere for ruten ud fra sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn.

Nord for Bornholm er der nemlig ikke tale om dansk søterritorium, og derfor er det den internationale havretskonvention, der hersker. Og ifølge den er Danmark forpligtet til at give tilladelse. Kun hensyn til miljø eller skibstrafik er gyldige grunde til at afslå, oplyser Energistyrelsen til Ritzau.

I sidste ende kan Danmark altså ikke forhindre Nord Stream 2 i at blive bygget, da ruten "bare" kan lægges uden om dansk søterritorium. Den alternative rute nordvest om Bornholm vil end ikke ikke forsinke projektet, har selskabet oplyst, men den vil være dyrere end den oprindelige rute sydøst om Bornholm. Derfor fastholder selskabet bag Nord Stream 2 da også den første ansøgning, som stadig ligger hos Energistyrelsen.

Flemming Splidsboel Hansen vurderer, at den nye ansøgning kan være et forsøg på at presse Danmark til at træffe en beslutning.

»Vi kan ikke blokere, men blot fordyre projektet, og det kan være, at det er konsekvensen, som selskabet har taget nu.«

»Det kan være en måde at lægge et sidste pres på Danmark ved at sige; "Er det virkelig det her, I vil?"« siger han.

Omvendt kan ansøgningen også på nogen områder − og hold nu fast − ende med at hjælpe Danmark. Den fjerner nemlig reelt betydningen af et eventuelt dansk nej til den oprindelige rute, og kan dermed være en beljelig vej ud af den penible situation. Som Flemming Splidsboel Hansen udtrykker det:

»Jeg kan da godt forestille mig, at nogen vil være lettede, fordi nu behøver vi måske alligevel ikke tage stilling.«

Ansøgningen om den oprindelige, foretrukne rute blev indleveret i april 2017, og siden januar i år har Udenrigsministeriet overvejet sagen.

Det skyldes, at et enigt Folketing sidste år vedtog et lovforslag, der gav mulighed for at inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn, når Danmark skal tage stilling til, om energiselskaber skal have lov at nedlægge elkabler og rørledninger på dansk søterritorie. Hidtil var et kun været muligt at inddrage miljøhensyn og sikkerhedshensyn.

Flemming Splidsboel Hansen vurderer derfor, at ansøgningen om den alternative rute kan være et udtryk for, at Nord Stream 2 er ved at løbe tør for tålmodighed med Danmark.

»Vi bliver ved med at gå rundt om den varme grød og kan ikke rigtig finde ud af, hvad vi skal sige.«

Udenrigsministeriet og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har ingen kommentarer til den nye ansøgning men henviser i stedet til Energistyrelsen, som skal behandle den.

Nord Stream 2 har allerede fået de nødvendige tilladelser fra alle de øvrige lande, hvis farvand rørledningen passerer igennem mellem Rusland og Tyskland.

I en pressemeddelelse skriver selskabet, at »den oprindelige ansøgning er den mest optimale i forhold til anlæg af rørledningerne i dansk farvand og forbliver dermed den foretrukne rute.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Stands dræberen

Hvis nogle virkelig måtte mene, at sund kost skal holdes op imod cigaretpriserne, er svaret: Sænk momsen på fødevarer.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Det kontantløse samfund vil være en ren pengemaskine for bankerne

Gitte Seeberg
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter.

Blog: Er der andre end Bertel Haarder og Karsten Hønge, som har en vision?

Nauja Lynge
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her