Annonce
Politik

DF åbner for armlægning med Venstre om EU

Det kan være positivt med en EU-skeptisk regering i et land med en skeptisk befolkning, mener DF-formand.

Skal Dansk Folkeparti og Venstre i regering sammen efter næste folketingsvalg, bliver et af de helt store spørgsmål, hvilken EU-politik en sådan regering vil skulle stå for.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der står for en EU-kritisk linje, har i hvert fald ikke tænkt sig at bøje sig ubetinget for EU-tilhængerne i Venstre.

Det lader han forstå i et interview med Berlingske i forbindelse med DF's sommergruppemøde, der finder sted i Sønderborg i disse dage.

- Jeg har en forventning om, at lige så vel som vi skal være kompromisvillige, skal andre selvfølgelig også, siger Thulesen Dahl til Berlingske.

- Og jeg synes ikke, det er en given sag, at det altid kun er de EU-skeptiske partier, der skal give sig, sådan som det har været tidligere. Det kan lige så godt være de EU-positive partier, der skal give sig, siger han.

- Jeg mener, det er muligt at finde et kompromis, men det bygger selvfølgelig på, at man i Venstre skal anerkende, at det sådan set kan være positivt i et land med en EU-skeptisk befolkning, at man også har en regering, der illustrerer det, siger Thulesen Dahl til Berlingske.

Han tilføjer ifølge avisen, at DF's konkrete styrke i de forhandlinger selvfølgelig vil afhænge af valgresultatet.

DF's indflydelse på EU-politikken kunne for eksempel komme til udtryk ved, at det bliver skrevet ind i regeringsgrundlaget, at Danmarks EU-politik hviler på de fire forbehold.

Underforstået at de ikke skal sendes til folkeafstemning, skriver Berlingske.

DF-formanden ser desuden gerne, at der kommer en folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal forblive medlem af EU eller forlade unionen, når rammerne for det britiske EU-farvel er på plads.

Venstres næstformand, finansminister Kristian Jensen, er ifølge Berlingske skeptisk over for det forslag.

- Der er intet af det, der i øjeblikket er i gang med at ske med Brexit, der gør mig interesseret i at følge den vej. Overhovedet ikke, siger Jensen til Berlingske.

Han mener, at det er for tidligt at tale om, hvad et regeringsgrundlag skal sige om de danske forbehold.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Aarhus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Blog: Bryd med bankernes magt, split dem op

Signe Munk
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt.

Blog: S bremser dansk økonomi med myter

Morten Løkkegaard
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at det er forkert.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her