Annonce
Politik

Burkabøder: DF og Venstre overvejer hårdere straffe

Fængselsstraf, større bøder og samfundstjeneste overvejes af flere partier, hvis det lykkes rigmand at undergrave tildækningsforbud.

Den fransk-algeriske rigmand Rachid Nekkaz har tilsyneladende sat tanker i gang på flere politiske partier. Efter hans løfte om at betale for "burkabøderne," ser flere nærmere på andre typer sanktioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Selvom det omstridte tildækningsforbud trådte i kraft for kun få dage siden, overvejer Venstre og Dansk Folkeparti allerede stramninger i form af stærkere sanktioner mod niqab- og burkaklædte samt andre maskerede i det offentlige rum.

Overvejelserne kommer ovenpå det kontroversielle løfte fra den fransk-algeriske rigmand, Rachid Nekkaz, der har meddelt, at han af egen lomme vil betale enhver bøde, der falder på baggrund af det nyindførte forbud. Han lander i København den 11. september.

»Angreb på demokratiet«

Venstres Udlændinge- og Integrationsordfører, Marcus Knuth, kalder rigmandens initiativ for et angreb mod det danske demokrati:

»Det, Rachid Nekkaz udgiver sig for at ville gøre, er et direkte angreb på det danske folkestyre, det danske folkevalgte folketing og det danske demokrati. Det er jo et forsøg på at annullere lovgivningen som et folkevalgt folketing har vedtaget,« lyder det fra Marcus Knuth.

Det såkaldte burkaforbud blev mødt af store protester i både Aarhus og København, da det indtraf d. 1. august. Foto: Tina Frederiksen.

Fakta: Forbud mod burka, elefanthuer og kunstigt skæg

Problemerne med forbuddet

Alle beklædningsgenstande, der dækker ansigtet, blev forbudt på offentlige steder d. 1. august.

Forbuddet omfatter alt fra burka og niqab til elefanthuer, masker, hjelme, kunstige skæg mm.

Ovenstående påklædning udløser derfor en bøde på 1.000 kr. - medmindre vedkommende har en god grund til at maskere sig.

Den fransk-algeriske rigmand Rachid Nekkaz har siden tilbudt at betale for alle uddelte bøder.

Det har nu fået flere partier til at overveje hårde straffe som samfundstjeneste eller fængselsstraf.

Større bøder og fængsel

Mens Dansk Folkeparti fortsat ønsker stramninger, der muliggør fængsling i op til syv dage ved engangsforseelser samt en tidobling af bødestørrelsen op til 10.000 kr., er Venstre mere tilbageholdende. Partiet er dog ikke afvisende over for nye, fremtidige sanktioner, der kan erstatte bøder. Men kun hvis det bliver nødvendigt, påpeger Macus Knuth.

»Indtil videre er Venstre tilfreds med loven, som den ser ud lige nu. Vi har ønsket at sende et signal om, at folk ikke skal gå i niqab og med burka, hvis det lykkes, er det fantastisk. Hvis folk bryder loven alligevel, og det lykkes Rachid Nekkaz at betale deres bøder, må vi se på ændringer,« siger Marcus Knuth.

Lukkede grænser?

Martin Henriksen (DF), udlændinge- og integrationsordfører, afsøger i øjeblikket mulighederne for at kunne afvise rigmanden ved grænsen. Hvis det alligevel lykkedes ham at komme ind i landet, håber han dog, at det kan ændre stemningen i Folketinget.

»Venstre er jo begyndt at åbne op for lovændringer. Hvis Rachid Nakkaz kommer til Danmark, så tror jeg godt, at det kan ændre stemningen i Folketinget, så vi kan diskutere bødeniveauet, og om det ikke er rimeligt med fængselsstraf.«

Men ifølge De Konservatives retsordfører, Naser Khader, er det endnu for tidligt at tale om lovændringer. Han afviser dog ikke, at stramninger i fremtiden kan finde sted.

Fakta: Sådan skal politiet håndhæve tildækningsforbuddet

»Vi har lige vedtaget loven. Efter blot en uge kan man ikke allerede sige, at vi skal ændre den - vi skal først se effekterne. Men jeg forestiller mig, at vi kommer til at have en version et, to og tre ligesom med knivloven. Men det er for tidligt at tale om stramninger i form af fængselsstraf og samfundstjeneste,« siger Naser Khader.


Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Under det amerikanske slør
Mens Danmark indfører tildækningsforbud, er niqab og burka ikke på den politiske dagsorden i USA, til trods for en langt større muslimsk befolkning og hyppigere brug af ansigtsslør. Jyllands-Posten er taget til ”Philadelphias Mekka” for at undersøge, hvordan muslimske miljøer fungerer i nutidens USA, og hvorfor der ikke tales om tildækningsforbud i Trumps Amerika
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Århus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Blog: Bryd med bankernes magt, split dem op

Signe Munk
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt.

Blog: S bremser dansk økonomi med myter

Morten Løkkegaard
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at det er forkert.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her