Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Politik

Politisk flertal vil udvide politiets mulighed for at bruge agenter i efterforskningen

Brug af flere agenter skal dæmme op for salg af stoffer og hælervarer på nettet, mener et flertal på Christiansborg.

Et flertal i folketinget vil give politiet mulgihed for at anvende flere agenter og falske identiteter i efterforskningen. Foto: JP/Arkiv.

Politiet skal have bedre muligheder for at bruge falske identiteter og lade agenter "spille med" i flere forbrydelser.

Sådan lyder det fra et flertal i Folketinget, der vil have sat en stopper for den omfattende handel med stoffer og stjålne varer, der foregår på nettet. Det skriver DR.

Politikerne vil helt konkret give politiet lov til at bruge flere agenter i efterforskningen, som via en falsk identitet kan udgive sig for eksempelvis at være købere af ulovlige stoffer på nettet. De mener, at det vil gøre politiets arbejde med at stoppe den form for kriminalitet meget lettere, end det er på nuværende tidspunkt.

Politiet hører kun om hver tredje voldsepisode: Anonyme oplysninger fra skadestuer skal give færre voldsofre

Som reglerne er i dag, skal politiet bruge en dommerkendelse, før det må benytte sig af falske identiteter, og det er kun lovligt, hvis der er tale om en begrundet mistanke, og hvis der efterforskes en forbrydelse, der kan give mindst seks års fængsel.

De regler begrænser politiets arbejde, mener Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

»Politiet kan ikke gå ind og spille med, for eksempel spille køber på nettet af stjålne varer og lignende. Kunne de det, så var det jo langt, langt nemmere at få opklaret forbrydelserne. Det kan de ikke i dag, og det vil vi gerne lave om på,« siger han til DR.

Preben Bang Henriksen foreslår to muligheder: Enten skal seksårsgrænsen sættes ned, eller også skal nogle forskellige forbrydelser undtages fra reglerne.

Sådan spotter du hælervarer på nettet

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti roser initiativet, og begge partier er enige i, at en ændring af reglerne på området vil øge politiets chancer for at dæmme op for ulovligt salg af varer på nettet.

Hos Enhedslisten er man dog ikke helt så positiv stemt over for forslaget. Retsordfører Rosa Lund frygter bl.a., at politiet ender med at blive aktør i forbrydelserne.

»Det lyder som en let løsning, men problemet er, at de risikerer, at ende med at opfordre til mere kriminalitet, end de kan forhindre,« siger hun til DR.

Nye tal: Vi køber hælervarer for milliarder uden at vide det

Den bekymring afviser både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre, og Preben Bang Henriksen påpeger, at man jo både skal have en dommerkendelse og stilles for en domstol for at kunne optræde som agent.

I øjeblikket undersøger Justitsministeriet muligheden for, at politiet kan tage særlige efterforskningsmetoder i brug, når det arbejder med salg af hælervarer på nettet. Ifølge Preben Bang Henriksen kommer ministeriet med et konkret udspil efter sommeren.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Löfven fældet som statsminister

Socialdemokraten Stefan Löfven er fældet som svensk statsminister ved en afstemning i Riksdagen. De borgerlige partier stemte sammen med Sverigedemokraterna.

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her