Annonce
Politik

DF afviser forslag om asylbehandling uden for Europas grænser

Flere EU-lande bakker op om at flytte behandlingen af asylsager ud af Europa, men DF er modstander af idéen.

Flere EU-lande bakker op om et forslag om at oprette centre uden for Europa, hvor asylansøgere kan få behandlet deres ansøgninger.

Men Dansk Folkeparti synes på ingen måde, at det er en god idé, skriver Berlingske.

- Det vil være en ren asylmagnet mod Europa, siger europaparlamentariker Anders Vistisen (DF) til Berlingske.

Han mener, at mange flere vil søge asyl på centre i for eksempel Afrika, fordi de ikke først er nødsaget til at krydse Middelhavet for at nå derhen.

Det vil være direkte imod den intention, som Anders Vistisen opfatter, at regeringen har - nemlig at der gerne skulle komme færre og ikke flere asylansøgere til Europa.

Sagen er højaktuel forud for et topmøde i næste uge mellem EU's stats- og regeringsledere, hvor migration er på dagsordenen.

Forslaget kommer fra Det Europæiske Råd og er et nyt forsøg på at finde en løsning på den enorme splittelse internt og mellem de europæiske lande om, hvordan man skal håndtere migranterne.

I udkastet til forslaget hedder det, at centrene uden for Europa "skal sørge for en hurtig vurdering af, om det er økonomiske migranter, eller om det er folk, der har brug for international beskyttelse. Dermed skal de reducere incitamentet til at vove sig ud på farefulde rejser".

Det er dog ikke usædvanligt, at ordlyden og sågar hele tekststykker ændrer sig under de løbende forhandlinger.

Socialdemokraterne er modsat DF tilhængere af idéen og tror på, at centrene vil "tage brodden ud" af den illegale migration, siger Socialdemokraternes gruppeformand i Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod.

- Men det er klart, at derfra må hvert land afgøre helt suverænt om og hvor mange asylansøgere, man vil tage. Der skal være national selvbestemmelse. Det skal EU ikke tvinge hen over medlemslandene. Derfor kan det ikke på nogen måde blive en magnet, siger han til Berlingske.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Demokratiet i EU er råddent

Anders Vistisen
EU prædiker åbenhed og ytringsfrihed, men er selv med til at begrænse ytringsfriheden.

Blog: Nej, Venstre. Social dumping er ikke en myte

Christel Schaldemose
Venstres Morten Løkkegaard spørger, om Socialdemokratiet bruger overdrivelse og frygt i debatten om social dumping. Spørgsmålet kan med rette sendes videre til Løkkegaard selv.

Blog: Legal babyvold

Sonja Mikkelsen
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her