Annonce
Politik

Elbæk: Valget er mellem frygt og håb - ikke rød og blå blok

Det næste valg bliver nok det mest spændende i mit liv, siger Alternativets leder, Uffe Elbæk, på Bornholm.

- 68 var en periode, hvor alt var i spil og til diskussion. Køn og klasse, magt.

Det siger Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, torsdag i sin tale til Folkemødet i Allinge på Bornholm. Han taler som den første partileder om "Det næste Danmark".

I foråret '68 var hans ører klistret til et program, hvor Jørgen Mylius fortalte om rockkoncerten i Monterrey i '67.

- Det sendte et budskab til os: "Make Love, Not War". Det var det, der skabte '68. Vi forestillede os, at tingene kunne være helt anderledes. Det er den energi, vi skal i kontakt med, siger Uffe Elbæk.

Nu er udfordringerne helt anderledes. 301 forskere sagde for nylig i Politiken, at vi skal en helt anden vej end økonomisk vækst, påpeger han.

- Det er, som om kloden har fået feber. Af gode grunde skaber det bekymringer i Danmark og kloden rundt, siger Uffe Elbæk.

Klimaflygtninge sætter sig i bevægelse, fordi de taber deres eget territorium. I Europa frygter vi for vort territorium, men vi er "nødt til at dele den plads, der er, og løse problemerne sammen", mener han.

- Vi skal være meget mere ambitiøse. Kort sagt, vi skal tilbage til 68-sporet. I Paris skrev de studerende: Vær realistisk, kræv det umulige, siger Uffe Elbæk.

Han vil bygge det næste Danmark, som skal være langt mere grønt, frit og retfærdigt end i dag. Vi skal have en langt stærkere kultur af iværksættere, mener han.

- Selvfølgelig har vi borgerløn. Det er mit og Alternativets bedste Danmark. Det er et Danmark, hvor vi er fri i hjertet og fri i hovedet, siger Uffe Elbæk.

På Christiansborg har Socialdemokratiet og Mette Frederiksen meldt, at de vil danne en S-regering under et rødt flertal.

- Det er meget modigt og forfriskende gjort. Socialdemokratiet har givet sig selv et frihedsbrev. Dermed har andre partier også fået et frihedsbrev. Det næste valg bliver nok det mest spændende i mit liv, siger Uffe Elbæk.

Alternativet går ikke til valg mellem rød og blå blok, forklarer han.

- Til gengæld håber vi, at det bliver et valg mellem håbet over for frygten. Mellem de systemfornyende og de systembevarende partier, siger Uffe Elbæk.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Ugen på tværs: Hvor er han mageløs! Magnifique!
Uge 24: Puha. Det var godt, vi kom igennem den uge, den var vild! Vi fik simpelthen fred i verden takket være to relativt buttede mænd, der mødtes over en rejecocktail en sommerdag i Singapore. Så meget når de næppe på Folkemødet på Bornholm, men der skal nok blive drukket lidkøb i millioner af fadøl og dunket rygge, så tænderne rasler. Nu er der bold!
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Erdogan kan få en overraskelse fra kurderne i morgen

Harun Demirtas
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt.

Blog: Vil Jarlov omfavne cannabisproducenterne?

Majbritt Maria Nielsen
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet.

Blog: Drømmemåling til Sverigedemokraterne på 28,5 pct.

Morten Uhrskov Jensen
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her