Annonce
Politik

Pape vil stoppe advokaters reklametøj i fængslerne

Det skal være slut med at uddele lightere og kuglepenne med advokaters navn i de danske fængsler.

Regeringen vil slå hårdt ned over for forsvarsadvokater, der bejler til indsatte med gaver og fisker klienter fra deres kolleger.

Det skal ske med to nye initiativer, som Radio24syv har fået indsigt i:

Det skal være forbudt for forsvarsadvokater at uddele gaver til klienter og deres pårørende.

Det skal være forbudt for indsatte i de danske fængsler at bære tøj, der reklamerer for advokater.

De to initiativer bliver en del af en samlet pakke, som regeringen forventer at præsentere inden sommerferien. Det erfarer Radio24syv, som har fået indsigt i dele af udkastet.

Tidligere på ugen kunne Radio24syv fortælle om nye sanktioner - i form af forhøjede bøder og frakendelse af bestalling - som også forventes at blive en del af pakken.

Forbuddene kommer, efter at Radio24syv sidste forår kunne fortælle flere historier om forsvarsadvokater, som gav indsatte gaver og tøj med advokatfirmaets logoer.

Justitsminister Søren Pape Poulsen sagde i den forbindelse, at det "ingen steder" hørte hjemme i et retssamfund at give gaver og reklametøj til klienter.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage, som tidligere har givet huer med reklamer for Stage Advokatfirma, til sine klienter, siger, at forbuddet mod reklametøj er "fuldstændig ude af proportioner".

- Da debatten kom op i foråret 2017, kunne jeg konstatere, at andre mente, at det var et problem.

- Politikere, advokatmyndigheder, fængselsfunktionærer - og så er det klart, at jeg så indretter mig efter det. Og efter den her ballade, så har jeg ikke uddelt mine huer med logo på, siger Mette Grith Stage til Radio24syv.

Mette Grith Stage mener ikke, at der er behov for de to forbud, da hun selv og kollegerne er stoppet med at uddele reklametøjet til indsatte.

Hun mener også, at regeringen "skyder gråspurve med kanoner", når de vil forbyde forsvarsadvokater at give en klient for eksempel en kuglepen.

- Fair nok med huerne og hættetrøjerne, men at det er et problem, at man giver sin klient en kuglepen, er simpelthen at skyde over målet, siger Mette Grith Stage.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Kuppet mod Europa. Kuppet mod det fælles

Elsebeth Gerner Nielsen
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her