Annonce
Politik

Minister overvejer at skrotte populær studieretning

Forslaget om at ændre en populær studieretning møder kritik fra Socialdemokratiets undervisningsordfører.

Det er en del af gymnasieforliget fra 2016, at flere unge skal vælge flere sprogfag. Men i 2017 gik blot hver tiende elev i 1.g på en sproglig studieretning. Arkivfoto: Ida Munch

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) fremlagde på et møde i gymnasieforligskredsen i sidste uge et forslag om at nedlægge gymnasiets mest populære studieretning.

Forslaget fremgår af et notat fra Undervisningsministeriet, som Altinget er i besiddelse af. Notatet blev sendt til ordførerkredsen forud for mødet.

Der er tale om studieretningen med engelsk og samfundsfag på højniveau, som 16 procent af studenterne i 2017 havde gået på.

I notatet lægges der op til enten at afskaffe den populære linje helt eller alternativt ændre den til en mere sproglig studieretning med fem A-fag, hvor to af fagene skal være fremmedsprog.

Merete Riisager afviser, at der skulle være tale om et reelt regeringsudspil:

- Der er endnu ingen konkrete udspil. Men vi har forskellige scenarier på bordet, som på nuværende tidspunkt hører bedre hjemme i forhandlingslokalet end i medierne, skriver hun i en mail til Altinget.

Mødet i forligskredsen blev afholdt, efter at Merete Riisager i et interview med Altinget bebudede, at hun ville ændre studieretningerne for at få flere elever til at vælge sprogfagene på gymnasiet.

Det er en helt akut problematik, siger ministeren:

- Det er en stor samfundsudfordring, for vi risikerer et massivt dannelsestab, hvis vi begrænser vores sproglige horisont til dansk og engelsk, skriver hun i mailen til Altinget.

Ifølge flere kilder blev de to forslag fra Undervisningsministeriets notat prompte afvist i gymnasieforligskredsen.

Særligt forslaget om at ændre den populære studieretning til en kombineret samfundsfag- og sproglinje med fem A-fag mødes af kritik fra Socialdemokratiet.

- Hun forsøger på alle mulige måder at hæve adgangskravene og presse de unge mennesker til at skulle kunne mere og yde højere, siger undervisningsordfører Annette Lind (S).

Det er en del af gymnasieforliget fra 2016, at flere unge skal vælge flere sprogfag. Men i 2017 gik blot hver tiende elev i 1.g på en sproglig studieretning.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Hallo: Har nogen set Lundbecks nye topchef?

Lundbeck leder og leder efter personen, der skal efterfølge Kåre Schultz. Ifølge flere iagttagere har Lundbeck-formand Lars Rasmussen med sine udtalelser gjort det svært for sig selv.

Magasin kan blive solgt

Ejeren af den danske varehuskæde Magasin, britiske Debenhams, overvejer at skille sig af med kæden. Finans
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Fodbold uden dommerfejl er ikke fodbold

Jens-Kristian Lütken
Magien forsvinder fra fodbold, hvis den skal være ren og retfærdig
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her