Annonce
Politik

EU's antisvindelenhed: Messerschmidt samarbejder ikke

Morten Messerschmidt (DF) er ikke samarbejdsvillig, siger EU's antisvindelenhed ifølge TV2.

Morten Messerschmidt har ikke tænkt sig at søge genvalg til EU-Parlamentet. Foto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix

EU's antisvindelenhed, Olaf, udtaler i en korrespondance med tv-stationen TV2 kritik af manglende samarbejdsvilje fra Morten Messerschmidt (DF).

Det oplyser TV2 News.

Overblik: Messerschmidt og sagerne om mulig EU-svindel

- Vi har skriftligt udbedt os en redegørelse for et års tid siden. Og vi har rykket for svar adskillige gange, men vi har intet hørt, siger Dominik Schichels, der er leder for efterforskning i Olaf.

Ifølge TV2 News' indslag går kritikken fra Olaf på manglende samarbejdsvilje fra Morten Messerschmidt i efterforskningen af DF's svindel med EU-midler.

Morten Messerschmidt er onsdag eftermiddag ikke tilgængelig for en kommentar. Men hans presserådgiver, Erik Bjørn Møller, er uforstående over for påstanden.

- Olaf er kommet med en meget bred forespørgsel, hvor de beder Morten om information.

- Morten har ad flere omgange forgæves bedt om at få konkretiseret, hvilke informationer de er interesseret i. Men de er ikke vendt tilbage.

Blå bog: Stemmeslugeren Morten Messerschmidt vender hjem

- Og han har også bedt om at blive indkaldt til møde, uden at der er sket noget i et års tid, siger Erik Bjørn Møller til Ritzau.

I 2009 blev Morten Messerschmidt valgt til EU-Parlamentet. I 2015 skrev flere danske medier, at penge, Dansk Folkeparti uberettiget havde brugt EU-støtte, der var udbetalt til partialliancen Meld og EU-fonden Feld, til formål i Danmark.

Året forinden var Morten Messerschmidt blev genvalgt til EU-Parlamentet med et rekordhøjt antal personlige stemmer.

Overblik: DF vil tilbagebetale 2,5 millioner til EU

I maj 2016 afgjorde EU-Parlamentets politiske ledelse, at både Meld og Feld misbrugte EU-midler til at føre dansk kommunal valgkamp.

Det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Rikke Karlsson havde i løbet af sagen også meldt Morten Messerschmidt til politi for identitetstyveri. Hun mener, at hun er blevet meldt ind i Melds bestyrelse uden selv at vide det.

Sagen undersøges af EU's antisvindelenhed, Olaf, har pressekontoret tidligere oplyst til Ritzau.

Olaf afviste i sidste uge i en kort skriftlig kommentar at udtale sig yderligere, mens sagen bliver efterforsket.

Morten Messerschmidt sygemeldte sig i oktober 2016. Grundlovsdag sidste år vendte han tilbage til politik. Siden har han offentliggjort, at han ikke har tænkt sig at søge om genvalg til EU-Parlamentet.

I stedet blev han i sidste uge valgt som Dansk Folkepartis folketingskandidat i Fredensborg-kredsen i Nordsjælland.

Ved den lejlighed sagde han til TV2:

- Det er temmelig uklædeligt at igangsætte sådan en beskyldning og så lade der gå flere år, før der kan komme en afklaring på det.

- Jeg har kontaktet Olaf, og hvad ved jeg, for at sige, at jeg er klar til at forklare de spørgsmål, der er blevet stillet og de tvivl, der er blevet rejst. Men det har de ikke ønsket, og det synes jeg, er en lille smule uklædeligt.

- Der er grænser for, hvor lang tid man som politiker skal holdes på kogepladen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her