Annonce
Politik

DF har lukket sag om falsk Facebook-profil

Det har været en rigtig træls sag for DF i Svendborg, siger partiets gruppeformand.

DF's byrådsmedlem i Svendborg, Dorthe Ullemose. Foto: Svendborg Kommune

Facebook-profilen Tom Jensen vakte røre, da Fyns Amts Avis tidligere på året kunne afsløre den som falsk.

Nu er der imidlertid sat et politisk punktum i historien. I en pressemeddelelse, som Dansk Folkepartis pressetjeneste på Christiansborg har sendt ud torsdag, siger partiets gruppeformand, Peter Skaarup, i hvert fald, at sagen for hans vedkommende er lukket.

Tom Jensen-profilen blev afsløret efter at have rost byråds- og folketingspolitiker Dorthe Ullemose (DF) i kommentarfelter på Facebook og ved andre lejligheder kritiseret tidligere medlemmer af partiet over en periode. Afdækningen af profilen førte til, at Ullemose skulle redegøre for sagen over for partiledelsen.

Det var et mislykket forsøg fra en datter på at forsvare sin mor i en hård debat på sociale medier.
Dorthe Ullemose, byrådspolitiker for DF i Svendborg

Ved et møde med gruppeformanden har Svendborg-politikeren gentaget sin tidligere forklaring om, at hendes datter stod bag den falske profil.

»Der kan ikke være tvivl om, at det er uholdbart med falske profiler på sociale medier, der eksempelvis engagerer sig i den politiske debat. Det går simpelthen ikke,« siger Peter Skaarup i pressemeddelelsen, der fortsætter:

»Det har været en rigtig træls sag for DF i Svendborg. Det er der ingen tvivl om. Dorthe Ullemose har over for mig forklaret, at det var hendes datter, der oprettede og lavede opslag på den falske profil. Og jeg har også fået en klar forsikring om, at der ikke vil opstå lignende sager i fremtiden. Så for mit vedkommende er den sag lukket.«

Den falske profil omtalte ifølge Fyens.dk bl.a. DF’s Morten S. Petersen som en »amatør« på Facebook, mens Dorthe Ullemose ved en anden lejlighed blev fremhævet som en »dygtig leder«.

DF-politiker: Min datter stod bag falsk facebookprofil

Politikerens voksne datter undskyldte tidligere på måneden for profilen i en skriftlig forklaring, som blev bragt i BT.

»Det er meget svært for mig at være datter til en mor som er politiker. Det gør ondt på mig både at læse alle de grimme ting der bliver skrevet, men også at se hvor påvirket min mor bliver,« forklarede datteren ifølge mediet.

Dorthe Ullemose afviser i dagens pressemeddelelse, at hun selv har oprettet profilen eller benyttet sig af den.

»Min datter har gengivet ting, jeg har skrevet i forskellige sammenhænge, på profilen, men det er altså ikke noget, som jeg selv har været involveret i. Det var et mislykket forsøg fra en datter på at forsvare sin mor i en hård debat på sociale medier. Jeg kan kun endnu engang dybt beklage denne sag,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her