Annonce
Politik

Nervøse politikere forsøger at ruste sig mod cyberangreb

Der er stor bevågenhed om it-sikkerheden i Folketinget op til næste valg, siger formand Pia Kjærsgaard (DF).

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF). Foto: Jens Dresling

Faren for cyberangreb er et tilbagevendende samtaleemne på Christiansborg. Her har Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), fået flere henvendelser fra politikere, der savner rådgivning om sikker brug af it-udstyr.

Derfor holdt hun i sidste uge et lukket møde med alle Folketingets it-ordførere, gruppeformænd og Center for Cybersikkerhed.

- Når jeg får henvendelser fra folketingsmedlemmer, der føler sig usikre på situationen, så skal jeg jo gøre, som jeg gjorde, og holde et møde.

- Vi er meget opmærksomme på situationen. Vi er godt klar over, at vi på en eller anden måde kan komme i en fælde - ligesom andre lande har været - op til et folketingsvalg, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

Politiken skriver mandag, at Forsvarets Efterretningstjeneste forbereder sig på, at Danmark kan blive ramt af et it-angreb i forbindelse med næste folketingsvalg. Der skal være valg senest 19. juni næste år.

Forsvarets Efterretningstjeneste: Folketingsvalg risikerer at blive ramt af cyberangreb

Pia Kjærsgaard kan ikke fortælle, hvad der præcist blev drøftet under sidste uges møde om cybersikkerhed. Men hun forklarer, at det er et emne, der også bliver diskuteret til daglig på gangene på Christiansborg.

- Medlemmerne forholder sig meget fornuftigt. Det er også derfor, vi taler sammen og taler meget om det. Det er ærgerligt, at der bliver større og større usikkerhed om ting, der netop skulle hjælpe os i hverdagen - altså vores iPad, computer og iPhone.

- Derfor er det vigtigt, at vi har kyndige folk, der kan fortælle, hvordan vi skal forholde os, siger Pia Kjærsgaard.

Hun henviser til, at Folketinget er i tæt kontakt med Center for Cybersikkerhed og sin egen it-afdeling. Og at medlemmerne opfordres til at kontakte it-eksperterne, hvis der er noget sikkerhedsmæssigt, de er i tvivl om.

Forsvarets Efterretningstjeneste har ifølge Politiken holdt dialogmøder med både politikere og chefredaktører på forskellige nyhedsmedier for at imødegå truslen om et angreb i forbindelse med næste folketingsvalg.

Mandag offentliggør tjenesten sin seneste vurdering af risikoen på it-området.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Spionchef: Danmarks nye cybervåben kan lamme fjendens systemer
Danmark skal med et arsenal af nye, hemmelige cybervåben være med helt »ude i den skarpe ende« på Nato-missioner, når de nye våben næste år tages i brug, siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i et interview med Jyllands-Posten. Han erkender, at de nye våben kan medføre civile tab.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Spionchef: Danmarks nye cybervåben kan lamme fjendens systemer

Danmark skal med et arsenal af nye, hemmelige cybervåben være med helt »ude i den skarpe ende« på Nato-missioner, når de nye våben næste år tages i brug, siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i et interview med Jyllands-Posten. Han erkender, at de nye våben kan medføre civile tab.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Skammer du dig ikke, Morten Østergaard?

Alex Vanopslagh
Med De Radikales seneste kampagne anklager de tusinder af gode danske virksomheder for bevidst at bryde loven og underbetale kvinder på arbejdsmarkedet. Usmageligt og skamløst.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her