Annonce
Politik

Analyse: En møgsag for regeringen har udviklet sig til at blive et stort nederlag

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har slået fast, at der ikke kommer en kommunal udligning i denne valgperiode.

Jyllands-Postens politiske analytiker og leder af Christiansborg-redaktionen, Marchen Neel Gjertsen. Foto: Jens Henrik Daugaard

Det var fra begyndelsen en træls sag for regeringen, der nu har udviklet sig til at blive endnu værre.

»Det er en møgopgave at lande en omfordelingsaftale for 98 kommuner, særligt i et valgår, hvor partierne meget nødigt vil gøre nogen borgmestre rasende. Og det er et stort politisk nederlag, at regeringen nu må give op«.

Ammitzbøll-Bille efter opgivet reform: Det skyldes partitaktiske hensyn

Sådan lyder det fra Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, efter økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har slået fast, at der ikke kommer en kommunal udligning i denne valgperiode.

Først ville VLAK-regeringen have Dansk Folkeparti med, så bejlede den til Socialdemokratiet, og nu har begge partier meldt ud, at de ikke vil lave en aftale med regeringen.

»Regeringen har ikke gjort det nemmere for sig selv ved at lave et udspil, der kom til at se politisk ud og fik et borgerligt snit, fordi der blandt andet var et forsøg på at få kommuner til at lette skatten,« siger Marchen Neel Gjertsen.

På den måde blev det svært for Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet at tilslutte sig en aftale, der i forvejen ikke just var tillokkende at tilslutte sig.

»Prisen kan blive høj, hvis man som parti ender med at skulle stå på mål for en så upopulær beslutning. Og det lykkedes aldrig regeringen at lave en fælles model, hvor både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kunne komme med,« siger Marchen Neel Gjertsen.

Dermed er regeringen blevet efterladt med et nederlag, som måske ikke bliver bemærket af mange af vælgerne, men som alligvel er markant, vurderer hun.

»Det er ikke et prestigeprojekt, så danskerne vil nok ikke opleve ikke det som et stort nederlag. Men på Christiansborg og blandt borgmestrene ser man anderledes på det. Det har været en bunden opgave, som regeringen havde lagt sig fast på at nå, og selv statsminister Lars Løkke Rasmussen har været helt ude på planken og bebudet, at det død og pine skulle på plads«.

Den skrinlagte aftale betyder, at millionregningerne til en række af landets kommuner fra næste år vil ske på baggrund af et statistisk datamateriale fra Danmarks Statistik.

Det betyder, at »spøgelset ikke forsvinder«, siger Jyllands-Postens politiske analytiker:

»Det er en møgsag, der bare ligger klar til regeringen efter det næste folketingsvalg, uanset hvem der ender med magten«.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Legal babyvold

Sonja Mikkelsen
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund

Blog: 8 millioner i gyldne håndtryk

Lars Boje Mathiesen
Tre medarbejdere i Region Midt fik over 8 mio. skattekroner med i lommen.
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her