Annonce
Politik

Overborgmester: Udligningsfiasko vil koste København dyrt

Det kommer ikke en reform af kommunal udligning i denne valgperiode. Det giver anledning til utilfredshed.

- Jeg er ærligt talt i tvivl om, om Christiansborg har forstået, at der her gennemføres en massiv nedskæring i Københavns velfærdsbudget, der får meget konkrete konsekvenser. Det er jo ikke Anders And-penge, siger Frank Jensen. Foto: Gregers Tycho

Forhandlingerne om en ny omfordeling af pengene mellem Danmarks kommuner brød tirsdag formiddag sammen.

Det kommer ifølge overborgmester i København Frank Jensen til at koste byen et årligt tab på 550 millioner kroner.

- Det er et meget voldsomt beløb, som svarer til prisen på omkring 1000 folkeskolelærere - eller at der skal fyres 14 lærere på hver eneste københavnske folkeskole, siger overborgmester Frank Jensen (S)

- Jeg er ærligt talt i tvivl om, om Christiansborg har forstået, at der her gennemføres en massiv nedskæring i Københavns velfærdsbudget, der får meget konkrete konsekvenser. Det er jo ikke Anders And-penge.

Ammitzbøll-Bille efter opgivet reform: Det skyldes partitaktiske hensyn

Danmarks finansminister, Kristian Jensen (V), er heller ikke glad for den manglende reform.

- Det er sagt på jysk godt træls, at hverken S eller DF vil være med til at lave en ordentlig udligningsreform. Det betyder, at vi skal fortsætte med et fejlbehæftet system i flere år, skriver han på Twitter.

Borgmester i Odder Kommune Uffe Jensen (V) er på linje med finansministeren.

- Jeg er skuffet og ærgerlig over det på hele Danmarks vegne. Vi skulle gerne sikre et Danmark i balance, hvor der er nogenlunde lige mulighed for at levere samme service uanset kommune.

- Cirka syv milliarder kroner i Danmark havner i de forkerte kommunekasser, og det går ud over to tredjedele af landets kommuner, som burde få mere, end de får aktuelt, siger Uffe Jensen.

Sammenbruddet bliver også modtaget med skuffelse i Lolland Kommune, hvor der dog også er lettelse at spore.

- Mange havde næppe fantasi til at forestille sig, at et nyt system kunne stille landdistriktskommuner som Lolland værre, end vi er stillet i dag. Men det kunne det.

- Set i det lys kører Lolland Kommune hellere videre med det nuværende udligningssystem frem for for et nyt, siger borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S).

I Viborg Kommune kunne man med de fremlagte modeller have set frem til at få 35 til 50 millioner kroner mere årligt. Derfor skuffer dagens sammenbrud borgmester Ulrik Wilbek (V).

- Jeg er skuffet over, at det er faldet til jorden. Det er altid ærgerligt med spildt arbejde. Men vi agerer efter de vilkår, der er, og det bliver vi nødt til at fortsætte med at gøre, siger Ulrik Wilbek.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden var situationen en helt anden, hvor opbakningen vaklede, og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkeligheden stået i EU’s midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her