Tirsdag aften kl. 23.59 udløber den nuværende frist for at nå til enighed om en ny overenskomst for landets offentligt ansatte, hvis overenskomst udløb den 1. april.
Kort før deadline skal parterne fra det kommunale og statslige område atter tilbage ved forhandlingsbordet mandag. Og det kan være en god idé at pakke tandbørsten i håndtasken, hvis man skal med til sådan et møde, for forligsmanden har allerede vist, at hun gerne holder på parterne i op til 22 timer ad gangen i bestræbelserne på at nå en aftale.
Ifølge Henning Jørgensen, professor ved center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, er der tre mulige scenarier - og en hel del nuancer derimellem. For intet er sort eller hvidt, og det er heller ikke tilfældet, når man taler om overenskomstforhandlinger. Det er således ikke sikkert, at vi tirsdag, når viseren passerer midnat, vil være klogere på, hvor sagen ender.
Guide til storkonflikt: Hvem bliver ramt, og hvad betyder det?
Scenarie 1: 14 dages forlænget spilletid
Forligsmanden Mette Christensen har én gang udskudt forhandlingerne i to uger. Det kan hun vælge at gøre én gang til, hvis hun øjner muligheden for en aftale. Det vil dog ikke alene være Mette Christensens beslutning, forklarer Henning Jørgensen.
Det kræver nemlig, at alle de i alt tre statslige forligsmænd bliver enige om, at de samfundsmæssige funktioner bliver så ødelagt ved en konflikt med strejke og lockout, at en ny periode på 14 dage bør sættes i værk.
LO har allerede anmodet forligsmanden om mere tid til at nå et forlig. Henning Jørgensen ser det dog mere som en teoretisk scenarie end en sandsynlig mulighed.
»Hvis parterne har sikkerhed for, at der kommer 14 dage mere, vil de jo ikke rykke sig og komme med tilbud nu, og så er statsforhandlingerne rent skuespil og spildt. Derfor, tror jeg, forligsmanden har gjort det helt klart for parterne, at det er slutspurten nu,« siger han.
Også arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet mener, at det er det mindst sandsynlige scenarie.
»Det er stadig en mulighed, men det er nok den, jeg tror mindst på lige nu. Men den melding vil først komme i sidste sekund, hvis det sker. I det øjeblik, hun gør det, er alt presset taget af parterne,« siger hun.
Scenarie 2: Forligsmanden lander et mæglingsforslag
Henning Jørgensen mener, at det mest sandsynlige er, at forligsmanden i disse timer forsøger at lave noget »hidtil uset« i dansk offentlig forhandlingssammenhæng: Nemlig en sammenkædet afstemning.
Det vil være i form af et mæglingsforslag, som kan sendes ud til samlet afstemning i stat, regioner og kommuner på samme tid. Et samlet mæglingsforslag kræver, at alle seks parter - altså forhandlerne på begge sider i alle tre områder - vil nikke ja til et mæglingsforslag og anbefale et ja ved den senere afstemning. Hvis blot én part siger nej, kan et samlet mæglingsforslag ikke sendes ud, forklarer Henning Jørgensen.
Forligsmanden har dog også mulighed for at lave et opdelt forslag. Men jo mere sammenkædet et forslag, forligsmanden laver, des mere minimerer hun risikoen for, at det senere bliver sent ned af enkeltgrupper, forklarer Nana Wesley Hansen. Hun mener, at et mæglingsforslag vil være det mest positive udfald, selv hvis det senere bliver stemt ned, og der alligevel kommer konflikt.
»Selv hvis forslaget bliver stemt ned, har der trods alt været et offentliggjort mæglingsforslag ude til afstemning, som man kan tage udgangspunkt i, hvis der skal laves lovindgreb senere,« siger hun.
Uanset hvilken aftale, det eventuelt ender med, er en ny overenskomst ikke på plads, før medlemmerne af de offentlige fagforbund har godkendt den. Før et mæglingsforslag er sendt ud og bliver vedtaget af alle parter, kan der gå op til tre uger, vurderer Henning Jørgensen.
Er man ved midnatstid tirsdag tæt på en løsning, har forligsmanden desuden mulighed for at trykke på stopuret og holde på parterne, indtil et forslag er på plads – f.eks. natten over. Dermed kan det være, at udfaldet af de mange og lange forhandlinger først kan meldes ud i løbet af onsdag.
Scenarie 3: Det store sammenbrud
Men hvis forhandlingerne omvendt går helt i stå, kan forligsmanden når som helst give op. Således kan hun allerede mandag aften vælge at erklære sammenbrud i forhandlingerne.
Lykkes det ikke at lande en aftale, kan de varslede strejker træde i kraft efter fem dage. Hvis sammenbrudet står klart tirsdag, betyder det, at strejken kan gå i gang den 22. april, mens en omfattende lockout ventes at træde i kraft den 28. april.
Det har Henning Jørgensen som en af få forskere allerede tidligt erklæret for et sandsynligt udfald af forhandlingerne:
»Det, tror jeg stadig, er sandsynligt. Hvis der ikke sker nogen bevægelse, må forligsmanden give op. Hun har sørme gjort, hvad hun kunne, denne gang.«
Fra Nana Wesley Hansen er gisningen mere forsigtig.
»Det er utroligt svært at sige, for forhandlingerne foregår bag lukkede døre og med tavshedspligt. Men det har set rigtig svært ud. Vi har bevæget os tættere på konfliktscenariet end tidligere,« siger hun.
Hvor rammer konflikten?
Ca. 100.000 offentlige ansatte er klar til at gå i strejke fra 22. april. Se hele listen her.
Ca. 440.000 offentlige ansatte kan blive lockoutet fra 28. april. Få overblikket her.
Storkonflikten vil bl.a. lukke børnehaver, skoler, hospitalsafdelinger, uddannelsesinstitutioner og mange, mange andre arbejdspladser fordelt over hele landet, men rækker også langt ud over den ca. halve million offentlige ansatte, der nedlægger arbejdet eller bliver lockoutet. Forældre skal f.eks. finde alternativ børnepasning, studerende kan få deres eksamener aflyst eller udskudt, og togdriften vil blive indstillet i tilfælde af strejke, ligesom flytrafikken også risikerer at blive lammet.
Her kan du blive klogere på, hvad de ansatte kæmper for:
