Annonce
Politik

Vandmiljøet er ikke forbedret i ti år

Folketingets miljøpolitikere får onsdag fremlagt tal, der viser, at vandmiljøet har haft det værre end ventet.

Arkivfoto: Nikolaj Svennevig

I de sidste ti år er der ikke sket nogen fremgang for vandmiljøet i Danmark.

Den melding fra landets førende forskere skal Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg også forholde sig til, når de onsdag orienteres om helt nye undersøgelser fra Aarhus Universitet.

Undersøgelserne er en bombe under de tal, som politikere og forskere ellers i et helt årti har stolet blindt på.

Tallene fra Aarhus Universitet slår nemlig fast, at målingerne, som vandplanerne og den omstridte Landbrugspakke fra 2016 bygger på, har været markant for lave.

- Hvor vi troede, at vi havde opnået god økologisk tilstand i blandt andet Kattegat og de åbne farvande, så ryger vurderingen nu sandsynligvis tilbage på ikke-god økologisk tilstand, siger en af forskerne bag de nye rapporter, professor Jacob Carstensen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, siger, at de nye resultater ikke får hende til at falde ned af stolen.

- Det vigtigste for mig er, at tallene for vandmiljøet stadig går i den rigtige retning, siger hun.

Men ifølge forskerne er der netop ikke en varig og stadig effekt at spore fra tidligere tiders indsats for et bedre vandmiljø. I stedet er det gået i stå.

- Der skete med vandmiljøplanerne fra midten af 1980'erne helt klart en fremgang i vandmiljøet og en stor reduktion i udledningerne af kvælstof til havmiljøet, siger Jacob Carstensen.

- Men siden den tredje vandmiljøplan i 2003, som mest handlede om fosfor, er der ingen videre fremgang set for vandmiljøet. Det hænger jo også godt sammen med, at man heller ikke politisk efterfølgende har lavet større tiltag over for kvælstofudledning, siger Jacob Carstensen.

Miljøstyrelsen har til Ritzau oplyst, at der overvejes retlige skridt mod det ansvarlige laboratorium, Eurofins, som har brugt en usikker analysemetode.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Erdogan kan få en overraskelse fra kurderne i morgen

Harun Demirtas
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt.

Blog: Vil Jarlov omfavne cannabisproducenterne?

Majbritt Maria Nielsen
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet.

Blog: Drømmemåling til Sverigedemokraterne på 28,5 pct.

Morten Uhrskov Jensen
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid.
Annonce
Test: Boomboxen er tilbage!
Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her