Løkke beder danske ministre holde sig fra grønlandske emner
Den danske regering skal ikke blande sig eller blive en del af den grønlandske valgkamp, fastslår Løkke.
Grønland skal til valg i april for at vælge nye medlemmer til Inatsisartut, det grønlandske landsting.
Og så længe valgkampen foregår højt mod nord, skal den danske regering holde sig på afstand og ikke blande sig i debatten.
Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et brev til samtlige ministre, som grønlandske KNR har offentliggjort.
»Det er vigtigt at vi fra dansk side ikke bliver involveret i valgkampen, der skal føres i Grønland af de grønlandske politikere,« skriver Løkke i brevet.
Trangen til grønlandsk selvstændighed og de mange økonomiske spørgsmål, som medfølger, spås en prominent plads i valgkampen, men det bliver altså ikke med indspark fra danske ministre.
Beslutningen betyder, at et åbent samråd onsdag i Folketingets Grønlandsudvalg med udenrigsminister Anders Samuelsen er blevet udskudt til efter valget i Grønland. Samrådet skulle omhandle oprydningen efter den kontroversielle amerikanske militærbase under indlandsisen, Camp Century.
Ordren om at holde nallerne fra potentielt ømtålelige emner er tilsyneladende vigtig for statsministeren, som i brevet beder om, at »tvivlsspørgsmål drøftes med Statsministeret.«
Løkke uddyber, at der ikke bør holdes møder på politisk niveau eller embedsmandsniveau med repræsentanter fra Grønland om emner, der kan blive anvendt i valgkampen. Det gælder også de to grønlandske folketingsmedlemmer løsgængeren Aleqa Hammond og Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit (IA).
Sidstnævnte bifalder statsministerens beslutning:
»Det er et rigtig klogt valg synes jeg. I dag havde min folketingskollega ellers indkaldt til samråd om Camp Century, hvilket kunne blive brugt ufint i en valgkamp,« skriver Aaja Chemnitz Larsen på Facebook.
Landsstyreformand Kim Kielsen fra Siumut udskrev valget på et hastepressemøde i begyndelsen af marts. Tirsdag besluttede Landstinget, at valget skal afholdes den 24. april. Tidligere havde også 17. april været i spil.
Inatsisartuts 31 medlemmer vælges for en periode på fire år gældende fra valgdagen.
Særligt spændende er det, om det nye parti Nunatta Qitornai (Vort Lands Efterkommere), som har fokus på løsrivelse fra Danmark, når at indsamle nok underskrifter til at stille op. Partiet er stiftet af tidligere udenrigsminister Vittus Qujaukitsoq, som sidste år forlod det socialdemokratiske regeringsparti Siumut i protest efter 28 år.
Ifølge avisen Sermitsiaq vil Vittus Qujaukitsoq i dag aflevere de sidste underskrifter, og dermed er det overvejende sandsynligt, at Nunatta Qitornai vil stå på stemmesedlen.
Et andet helt nyt parti, der kæmper om grønlændernes stemmer, er det socialliberale Samarbejdspartiet (Suleqatigiissitsisut) med frontfigurerne Michael Rosing og Tillie Martinussen i spidsen.
Samarbejdspartiet, som er positivt indstillet over for Rigsfællesskabet med Danmark, meddelte mandag, at de nødvendige 1.000 underskrifter var i hus og nu blot skal godkendes, før partiet formelt kan stille op til Inatsisartut.
Ud over spørgsmål om selvstændighed trænger andre vigtige emner sig på i den grønlandske befolkning. Det gælder for eksempel fiskeri, herunder særligt fordelingen af fiskelicenser ud for Grønland, samt bedre folkeskole, boligmangel og byggeri af nye lufthavne i Grønland - en plan, der kan løbe op i mere end fire mia. kr.