Annonce
Politik

Analytiker: LA stikker næsen frem, men risikerer et hak i tuden

I en ny annoncekampagne bryster LA sig af, at ingen kæmper hårdere for liberale mærkesager end dem.

SCHÜTZE RENÉ

Regeringspartiet Liberal Alliance har fundet tegnebogen frem og ranket ryggen.

I en række aviser har partiet i dag indrykket store helsidesannoncer, og også ude i gadebilledet og på sociale medier kan man støde på partiets nye plakater med budskabet om, at »ingen kæmper hårdere« for billigere biler, lavere skat, mere frihed og andre liberale mærkesager end LA.

Hvis der var valg nu, ville LA blive klandret for at have set til, mens den offentlige sektor voksede, marginalskatten steg og der blev indført et burkaforbud.
Marchen Neel Gjertsen, politisk analytiker, JP
Kampagnen er et udtryk for, at LA nu forsøger at ryste vinterens krise af sig og række ud efter kernevælgerne, som ikke kan få den rene liberale vare andre steder, vurderer Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen:

»Det her er vel et forsøg på at ranke ryggen efter en periode med selvransagelse og latterliggørelse. Med sloganet “ingen kæmper hårdere” svarer partiet igen på kritikken af deres strategi. Det er klogt at tale ind i konflikten, fordi folk næppe har glemt de kiksede forløb. Derfor ville en kampagne, som ignorerede situationen, ramme ved siden af. Men det er et dristigt slogan, de har valgt,« siger hun og fremhæver, at mange formentlig vil ryste på hovedet af Samuelsen og co:

»Det er kun kort tid siden, at Anders Samuelsen var ude og undskylde vinterens fejl. Nu forsvarer man så LA’s strategi i en tone, der ikke ligefrem lyder angrende. Det kan godt skabe noget forvirring,« vurderer hun.

Hun henviser til, at Anders Samuelsen blandt andet undskyldte for LA’s del i det »cirkus«, som fyldte dansk politik under finanslovsforhandlingerne op mod jul. Dengang meddelte Samuelsen, at LA nu ville forsøge sig med en mere kompromissøgende forhandlingsstil end hidtil.

Denne LA-annonce er indrykket i dagens Jyllands-Posten.
Forinden havde partiet flere gange måttet bøje sig for Dansk Folkepartis krav om blandt andet at splitte forhandlingerne om finanslov, skattereform og udlændingestramninger op i flere dele. Og trods trusler om det modsatte endte LA også med at stemme for finansloven, selvom de »historiske skattelettelser« endnu ikke var på plads. Det er de stadig ikke.

Dertil kommer blandt andet Samuelsens »ultimative« krav om mærkbare topskattelettelser, som i 2016 blev droppet til fordel for at komme med i regering.

Vælgerne har næppe glemt disse sager, påpeger Marchen Neel Gjertsen: 

»LA stikker næsen frem igen, så på den måde er det her meget klassisk LA, men det rummer også altid risikoen for at få et hak i tuden. For når man siger, at ”ingen kæmper hårdere” vil de fleste jo spørge, om ikke det havde været hårdere, hvis de rent faktisk havde udløst et valg i 2016 og 2017, da det var tæt på? Og om det er hårdt nok kæmpet, når man deltager i en regering, der er ved at gennemføre et burkaforbud? Når vi nærmer os valget, vil modstandere og pressen få travlt med at opliste de liberale nederlag. Derfor risikerer LA igen, at der bliver peget fingre af deres selvsikkerhed, og kritikken bliver ikke mindre, når man selv stikker snuden frem,« siger hun.

»Partiet har tabt stort i målingerne, og derfor er udfordringerne enorme. Man risikerer at miste centrale profiler, og i det hele taget at blive husket som taberne. Denne kampagne vender næppe bøtten, men partiet er jo nødt til at prøve et eller andet for at rejse sig igen. Det bliver mere afgørende, hvad man lykkes med frem til valget. Hvis der var valg nu, ville LA blive klandret for at have set til, mens den offentlige sektor voksede, marginalskatten steg og der blev indført et burkaforbud. Men måske kan man ramme nogle kernevælgere med kampagnen. Pointen er jo, at det kun er LA, der står hårdt fast på de liberale mærkesager, og derfor har de stadig en unik position,« siger Marchen Neel Gjertsen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her