Annonce
Politik

Pape ser med stor alvor på spionagesag

Tre herboende personer er sigtet for spionage for Tyrkiet. Det har PET oplyst i et folketingssvar.

"Som jeg har sagt flere gange, ser jeg med stor alvor på disse sager. Jeg har noteret mig, at PET nu har rejst sigtelse efter straffelovens spionagebestemmelse i tre af sagerne," siger Pape i en skriftelig kommentar. Foto: Jens Dresling

Det er ganske alvorligt, at tre personer med adresse i Danmark er sigtet for spionage.

Meldingen kommer fra justitsminister Søren Pape Poulsen (V) om sagen, hvor tre personer er sigtet for at have angivet danskbosatte politiske modstandere af styret i Tyrkiet til den tyrkiske regering.

- Som jeg har sagt flere gange, ser jeg med stor alvor på disse sager. Jeg har noteret mig, at PET nu har rejst sigtelse efter straffelovens spionagebestemmelse i tre af sagerne.

- PET efterforsker fortsat sagerne og vurderer på den baggrund, om der er grundlag for at gå videre med dem, siger Pape i en skriftelig kommentar med henvisning til Politiets Efterretningstjeneste, som efterforsker sagerne.

De har været beskrevet af især Berlingske.

De seneste oplysninger er kommet frem via et folketingssvar fra Pape. Det er socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, som har stillet spørgsmål til Pape om sagen.

Tre personer med adresse i Danmark er sigtet for spionage for Tyrkiet

I sit svar oplyser Pape blandt andet følgende:

- PET har fra det øvrige politi modtaget flere sager vedrørende videregivelse af oplysninger til tyrkiske myndigheder om personer i Danmark.

- Sagerne verserer fortsat, og der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 108 i tre af sagerne.

Spionageparagraffen 108 dækker over forhold, hvor en person har hjulpet et fremmed efterretningsvæsen med "at virke inden for den danske stats område".

Den blev ifølge Berlingske senest taget i brug i 2012. Dengang blev en professor i statskundskab kendt skyldig i russisk spionage.

Det kostede ham fem måneders fængsel, og han blev fyret fra sit job ved Københavns Universitet.

De tre herboende personer er sigtet for at angive politiske modstandere til de tyrkiske myndigheder for tilknytning til Gülenbevægelsen. Den betragter regeringen i Tyrkiet som en terrorbevægelse.

Sagerne udspringer af kupforsøget i Tyrkiet i 2016. Her anklagede Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, eksiltyrkeren Fethullah Gülen for at stå bag.

Efterfølgende indrykkede de tyrkiske myndigheder annoncer i Europa med opfordringer til at angive mulige Gülen-støtter.

Berlingske ringede i foråret 2017 til det telefonnummer, som var angivet i annoncerne.

- Hvis nogle af dem kommer ind eller ud af Tyrkiet, så sker der dem noget, lød beskeden ifølge avisen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Merkel er i gang med sin svanesang

Det tyske drama om asylpolitikken viser, at Merkels dage i tysk politik er ved at være talte.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Fodbold uden dommerfejl er ikke fodbold

Jens-Kristian Lütken
Magien forsvinder fra fodbold, hvis den skal være ren og retfærdig
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her