JP's analytiker om regeringens ghettoudspil: Det er et kludetæppe

Det var et udtryk for en ny tilgang til integrationsdebatten, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og et hold af regeringens ministre torsdag præsenterede VLAK-regeringens ghetto-udspil.

Ikke kun fordi pressemødet blev afholdt i et beboerlokale i Mjølnerparken på Nørrebro i København, eller på grund af overskriften »Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030.«

Det var noget andet, der sprang mere i øjnene hos Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen.

»Udspillet er renset for bløde tiltag og symbolske udmeldinger, og derfor er det ikke et særlig kulørt udspil. Til gengæld er det et udtryk for, at man vil forsøge at lave noget, der får en reel effekt. Det indvarsler en ny, grundig tilgang til at håndtere ghetto-problematikken,« siger hun.

Blandt forslagene er at trække kontanthjælpsmodtagere i ydelsen, hvis de flytter til et ghettoområde, samt at indføre stopprøver for børnehaveklasser i bestemte områder.

Derudover vil regeringen tvinge børn i udsatte områder i daginstitutioner, fra de er fyldt et år.

»Det er et kludetæppe af alle mulige initiativer, der mest handler om bolig- og skolepolitik. Det bærer præg af, at man vil skabe en værktøjskasse ud af alle mulige forskellige tiltag, der sammen skal være med til at løse problemet. Det er en meget praktisk tilgang til at håndtere området,« siger Marchen Neel Gjertsen.

Et af de mest kritiserede forslag er, at regeringen vil indføre såkaldte strafzoner, hvor straffen for visse typer kriminalitet skal kunne fordobles, hvis de begås i særligt hårdt ramte områder.

Torsdag mødte en række beboere op i Mjølnerparken med krav om »respekt, ligeværd og lighed for loven«, men ifølge Marchen Neel Gjertsen markerer ghettoudspillet ikke nødvendigvis et afgørende opgør med beboernes retssikkerhed.

»Regeringen har netop været meget opmærksom på at finde nogle objektive kriterier at straffe ud fra, og derfor vil reglerne i princippet gælde for alle. Man kan se i udspillet, at regeringen har været igennem flere dilemmaer i forhold til, hvad der juridisk kan lade sig gøre, og hvad man som liberal vil stå inde for. Derfor er der ikke elementer af, at folk bliver straffet eller vurderet ud fra deres etnicitet, eller at der for eksempel er indført et loft over antallet af ikke-vestlige indvandrere i boligområderne,« siger Marchen Neel Gjertsen.

Hun spår samtidig, at regeringen har en god chance for at komme i mål med flere af forslagene.