Annonce
Politik

Claus Hjort kritiserer Natos mål for forsvarsudgifter

Claus Hjort venter, at det nye danske forsvarsforlig bliver pænt modtaget på Natos forsvarsministermøde.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at Danmark lever godt op til forventningerne. Foto: Gregers Tycho

Natos mål om at bruge flere penge på forsvaret er ikke skruet godt nok sammen.

Det mener forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der onsdag og torsdag deltager i Natos forsvarsministermøde i Bruxelles.

Her skal ministrene gøre foreløbig status over, hvordan det går med at arbejde hen imod Natos mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar i 2024.

- Personligt synes jeg med min baggrund som tidligere finansminister, at et mål, der er bygget op på bnp-udviklingen, er et lidt uheldigt mål, siger Claus Hjort Frederiksen.

Han siger, at man aldrig når målet, hvis der er godt gang i økonomien.

- Hvorimod hvis man som Grækenland i årevis bestræber sig på at reducere bnp, så lykkes man til sidst med at stå som den skinnende stjerne i europæisk forsvar, siger Claus Hjort Frederiksen.

Det danske forsvarsbudget udgjorde sidste år 1,17 procent af bruttonationalproduktet.

Med det nye forsvarsforlig ventes Danmark at komme op på 1,3 procent i 2023.

Og det vil blive pænt modtaget på Nato-mødet, forventer den danske forsvarsminister.

- Vi leverer på det, vi har aftalt i Wales, siger Claus Hjort Frederiksen.

Han henviser dermed til det Nato-topmøde i 2014, hvor stats- og regeringscheferne skrev målet ned i en erklæring.

Fakta: Det bruger Nato-landene på deres forsvar

- Vi har stoppet tilbagegangen for et par år siden. Vi har nu løftet forsvarsbudgettet med 20 procent og er på vej, som der står i Wales-erklæringen, mod de to procent, siger han.

Claus Hjort Frederiksen siger, at Danmark også leverer på Nato-målet om at bruge 20 procent af investeringerne på materiel.

Danmark stiller også med soldater, når Nato kalder.

- Vi er der fremme, hvor det faktisk gør lidt ondt i den skarpe ende, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Det er jo ikke sådan, at vi stiller med et felthospital 200 kilometer bag ved fronten, siger han.

- Så på den måde synes jeg, at vi lever godt op til det.

Kronik: Trods flere penge, maskiner og ansatte i forsvaret, kan Danmark risikere at blive mindre sikkert

Skiftende amerikanske regeringer har gennem mange år forsøgt at få de andre Nato-lande til at bære en større del af den økonomiske byrde.

Med Donald Trump som præsident har USA lagt et nyt stort pres på de andre Nato-lande for at få dem til at betale mere.

USA har blandt andet truet med "at moderere" sit engagement i Nato, med mindre de andre lande begynder at bruge mere på deres eget forsvar.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Balladen om Niko Grünfeld

Jens-Kristian Lütken
Tonen i debatten er en trussel mod folkestyret

Blog: Er de markedsøkonomiske tiltag i den vestlige verden gået for vidt

Nauja Lynge
De senere måneders skandaler i den private sektor, ikke mindst i bankverdenen må få os til at overveje om den markedsøkonomi, som i dag er grundlaget for den vestlige verdens konstante fokus på vækst og profit, er gået for langt.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her