Politik

Dansk bidrag skal forebygge radikalisering i Libanon og Jordan

20 millioner kroner fra Danmark skal bidrage til forebyggelse af radikalisering i Libanon og Jordan.

Danmark donerer 20 millioner kroner til en indsats, som skal genopbygge områder påvirket af kampen mod Islamisk Stat (IS).

Pengene går til et pilotprogram, der blandt andet skal forebygge radikalisering i Jordan og Libanon.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) deltager tirsdag i en donorkonference, hvor der rejses midler til genopbygning af blandt andet Irak og Syrien ovenpå kampe mod IS.

Fattigdom og afbrudt skolegang ramte Iraks børn i krig mod IS

Det danske bidrag bliver på 20 millioner kroner. Det skal gå til et pilotprogram, der består af fire elementer.

Et af dem er et "forebyggelsesnetværk" mod radikalisering. Her skal myndigheder og civilsamfund på lokalt niveau samarbejde om at modarbejde radikalisering af hovedsageligt unge mænd.

Indsatserne kommer ikke til at foregå i Syrien eller Irak, hvor koalitionen har deltaget i kampe mod IS, men i nabolandene Jordan og Libanon.

Et andet element af programmet skal modgå IS-propaganda og martyrfortællinger på sociale medier.

Programmet forsøger også at forhindre økonomisk støtte til IS. Det skal ske ved at træne centralbankerne i Irak og Jordan i at stoppe pengeoverførsler til terrorgrupper.

De danske kroner vil også gå til undervisning af sikkerhedsstyrker i Irak, Jordan og Libanon i menneskerettigheder.

Det skal ske for at sikre, at efterforskninger af terror sker med respekt for frihedsrettigheder og principper i en retsstat, oplyser Udenrigsministeriet.

Libanons ledere vil bremse Israelsk grænsemur

- Vi skal have stabilisering og genopbygning i området og sikret, at Isil (Andet akronym for IS, red.) ikke kommer igen, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

- Det her program er rigtig godt til at forebygge, at ekstreme kræfter dukker op igen.

Han oplyser, at genopbygningen af området kan komme til at tage en årrække.

- Det er helt umuligt at sige på nuværende tidspunkt, hvor lang tid den her indsats skal være. Det kan vare et år, fem år eller ti år, siger han.

- Det her er en langsigtet indsats.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Blokeret i 7 dage fordi Facebook vurderer kritik af Iran som racisme

Jaleh Tavakoli
Jeg er blokeret for at have skrevet: ”Det her er Iran der spreder budskabet om islamisk terrorisme, i vestlige lande.” I den vedhæftede video legitimerede en iransk imam drab på homoseksuelle.

Blog: Giv bonus til velfærdens fronttropper

Signe Munk
Folkene på gulvet er værdifulde. Sådan lyder det tit fra politikerne, men det afspejles ikke på lønsedlen. Intet under at unge vælger universitetet.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her