Annonce
Politik

Pia K.: Politikere bør melde trusler til politiet

Trusler mod politikere er uacceptable. De bør meldes til politiet, mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard.

Politikere skal ikke acceptere chikane eller trusler. De er uacceptable i dansk demokrati og bør straks meldes til politiet.

Det siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).

- Hvis det er dødstrusler eller trusler om vold, skal man omgående melde det til politiet. Vi skal stå vagt om folkestyret. Jeg kan frygte, at nogle vil afholde sig fra at stille op, siger Pia Kjærsgaard.

- De vil ikke byde sig selv eller deres familie, at man udsættes for trusler.

Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti vil fordoble straffen for trusler fra to til fire års fængsel. Det skal være et skærpende forhold, hvis truslen kommer som følge af politiske eller religiøse ytringer.

Forslaget kom, da Berlingske for nylig beskrev trusler mod politikere. Fire af ti lokalpolitikere har været udsat for chikane.

I september 2017 viste Altingets undersøgelse, at 1100 lokalpolitikere var blevet chikaneret.

Pia Kjærsgaard har i mange år haft livvagter. I marts 1998 jog autonome hende ind i en bank på Nørrebro, og i 2001 måtte politiet beskytte hende ved et årsmøde i Flensborg.

- Det er da grænseoverskridende, at man ikke kan gøre noget som helst, uden at der skal være livvagter. Men jeg har valgt at se det fra den positive side. Fra livvagter har jeg kun oplevet ordentlighed, siger Pia Kjærsgaard.

- Det er utroligt gode folk. De skal bestemt have den ros. Det betyder, at jeg kan passe mit arbejde. Jeg kan gå en tur. Jeg kan gå til møder. Jeg behøver ikke have en frygt for, at nogen overfalder mig eller sviner mig til.

Pia Kjærsgaard roser chefredaktør Lisbeth Knudsen, Mandag Morgen, for hendes initiativ med en kampagne under hashtagget #respektdemokratiet, der skal forhindre chikane og trusler mod politikere.

- Det er et udmærket initiativ, som jeg bestemt vil bakke op. Hun er harm på folkestyrets vegne, siger Pia Kjærsgaard.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Fru formand, husk grundloven
Folketingets formand er ikke partiernes, men medlemmernes tillidsmand.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Forbyd omskæring af drenge.

Harun Demirtas
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Blog: Ledelseskrise i den offentlige sektor giver dårlig velfærd

Martin Ågerup
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her