Annonce
Politik

Kommuner kalder svinekødsdebat for pseudopolitik

Forældrebestyrelser kan sagtens selv håndtere madpolitikken i institutionerne, siger KL-udvalgsformand.

Flere partier mener, det skal dikteres politisk, om landets institutioner skal servere svinekød. Foto: Jan Dagø

Når politikere på Christiansborg vil bestemme over menuen i landets børnehaver, kaster de sig over "pseudoproblemer", som de bør lade institutionerne klare selv.

Det mener Rebilds borgmester Leon Sebbelin (R), der er formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

- En gang imellem kan man godt få den tanke, at vi har en række folketingspolitikere, der måske burde have stillet op her i efteråret til kommunalvalget, siger han.

I et interview med Berlingske søndag, gør udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) sig til talsmand for, at landets kommunalbestyrelser bør diktere, hvordan hverdagen i de kommunale institutioner bør forløbe på områder som blandt andet kostpolitik og kønsopdelt svømmeundervisning.

Politikere vil diktere svinekød i daginstitutioner

Dermed er Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti enige om, at det skal dikteres politisk, om der skal være svinekød i institutioners frikadeller eller ej.

Det ser Leon Sebbelin dog som unødvendigt, når der i forvejen findes forældrebestyrelser i landets kommuner, der kan diskutere den slags.

- Jeg tror, det er endnu et af de her pseudoproblemer, som man på Christiansborg har frygtelig travlt med at forholde sig til, siger han.

Han synes, at politikerne skulle koncentrere sig om landspolitikken.

- Hvis man frygteligt gerne vil have fingrene nede i hverdagen i 98 kommuners daginstitutioner fra Christiansborgs side af, så tror jeg, at det er et forkert sted, man har ladet sig vælge ind.

- Så måtte man have udvalgt sig den kommune, man selv bor i og arbejde med det, lyder det.

Sebbelin bakkes op af Hjørrings socialdemokratiske borgmester, Arne Boelt, der også er formand for det nordjyske kommunekontaktråd.

- Jeg bliver altid lidt nervøs, når man laver alt for mange regler for, hvad der skal være i institutioner. Også når man nærmer sig religion og andre spørgsmål. Det synes jeg vi skal være meget forsigtige med, siger han til DR Nordjylland.

Meldingen fra Socialdemokratiet kommer i kølvandet på, at partiet mandag præsenterede et udlændingeudspil.

I udspillet kunne man blandt andet læse, at det fremover ikke skal være muligt at søge såkaldt spontant asyl i Danmark.

Diskussionen om svinekød i institutioner var også oppe i 2016. Da besluttede byrådet i Randers Kommune, at svinekød skulle være obligatorisk i kommunens daginstitutioner.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Forbyd omskæring af drenge.

Harun Demirtas
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Blog: Ledelseskrise i den offentlige sektor giver dårlig velfærd

Martin Ågerup
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her