Annonce
Politik

Jakob Engel-Schmidt går til psykolog efter kokain-kørsel

Efter sag om kokain-kørsel beder Jakob Engel-Schmidt om ro og begynder til psykolog.

- Jeg har i dag talt med en psykolog om det, der er sket, og jeg vil fortsætte denne behandling i en rum tid fremover, skriver Jakob Engel-Schmidt på Facebook.

Venstre-politikeren Jakob Engel-Schmidt skriver på Facebook, at han vil søge hjælp og beder om ro, mens han får styr på sin situation.

Tirsdag aften skrev Ekstra Bladet, at den tidligere formand for Venstres Ungdom sidste sommer havde taget kokain, før han satte sig bag rattet.

Da Ekstra Bladet i september spurgte ind til sagen, søgte Jakob Engel-Schmidt orlov fra Folketinget, som han sad i på daværende tidspunkt.

Analytiker om Engel-Schmidts politiske fremtid: »Det er ikke bare et vink med en vognstang - det er et ordentligt slag med kæppen«

Han har fået frakendt kørekortet ubetinget i tre år for sin handlinger.

Efter Ekstra Bladets historie mistede han sit job på Niels Brock samt sin politiske fremtid i Venstres gruppe i Folketinget ifølge gruppeformand Søren Gade.

Nedturen betyder, at Jakob Engel-Schmidt vil begynde at gå til psykolog.

- Jeg har i dag talt med en psykolog om det, der er sket, og jeg vil fortsætte denne behandling i en rum tid fremover, skriver han på Facebook.

Han oplyser i samme opslag, at han har løjet for kolleger og sine "nærmeste".

- Jeg har taget kokain og efterfølgende sat mig bag rattet. Det er ulovligt. Samtidig har jeg talt usandt overfor mine nærmeste og mine kolleger. Det er et kæmpe tillidsbrud, som jeg har svært ved tilgive mig selv for, skriver han.

Jakob Engel-Schmidt er på orlov fra Folketinget for at være udviklingsdirektør på Niels Brock. Da Venstres gruppeformand ikke ser ham vende tilbage til Folketinget, er hans fremtid uklar.

- Indtil videre er jeg på orlov fra Folketinget, men grundlaget for den orlov, nemlig mit job hos Niels Brock, ophører.

- Hvad der skal ske, når den orlov på et tidspunkt ophører, er alt for tidligt for mig at tage stilling til nu, men indtil videre beder jeg om respekt for, at jeg har brug for hjælp og ro for at få styr på min situation, skriver han selv på Facebook.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Forbyd omskæring af drenge.

Harun Demirtas
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Blog: Ledelseskrise i den offentlige sektor giver dårlig velfærd

Martin Ågerup
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her