Regeringen dropper fængselsstraf for at gå med burka

Muslimske kvinder i burka eller hooligans i elefanthuer kommer alligevel ikke til at risikere fængselsstraffe, hvis de dømmes for at overtræde det »tildækningsforbud«, som regeringen nu er klar med.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har netop offentliggjort det længe ventede lovforslag, som nu sendes i høring, og her fremgår det, at straffen for gentagne overtrædelser af maskeringsforbuddet højst kan blive en bøde på 10.000 kr. som udgangspunkt.

Første overtrædelse skal som udgangspunkt straffes med bøde på 1.000 kr., anden gang skal det koste 2.000 kr. og 5.000 kr. tredje gang.

Tidligere lagde VLAK-regeringen ellers op til, at det skulle udløse op til tre måneders fængsel at iklæde sig burka, niqab eller anden heldækkende hovedbeklædning i det offentlige rum. Det fremgik af et lækket udkast til lovforslaget dateret 17. november, som DR Nyheder har refereret.

Internt i regeringen har særligt Liberal Alliance været kritiske over for et sådant maskeringsforbud, og partiet har blankt afvist at stemme for fængselsstraf.

Af lovforslaget fremgår det, at regeringen ud over burka, niqab og elefanthuer også vil forbyde almindelige beklædningsgenstande, der »skjuler ansigtet«. Ministeriets jurister tager ingen chancer og slår derfor fast, at »ansigtet« defineres som den del af hovedet, der afgrænses af pande hage og ører.

Og videre:

»Bestemmelsen omfatter tildækning af ansigtet, der sker ved beklædningsgenstande, herunder huer, hætter, tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter, kunstige skæg mv.,« stå der.

Forbuddet gælder dog ikke, hvis beklædningen »tjener et anerkendelsesværdigt formål«.

Det vil altså ikke blive strafbart, hvis man pakker ansigtet ind i hue og halstørklæde på en kold vinterdag, eller hvis en julemand bærer hvidt skæg i december. Kostumer og masker til fastelavn og halloween vil også stadig være lovlig.

»Forbuddet omfatter heller ikke eksempelvis forbindinger og lignende, der skyldes helbredsmæssige årsager,« understreger regeringen i lovteksten.

Afgørelsen afhænger i hvert enkelt sag af en konkret vurdering, som politiet og senere domstolene skal foretage.

Så sent som 31. januar slog Justitsministeriets jurister (igen) fast i et notat, at et forbud rettet specifikt mod burkaer og niqaber ville være i strid med grundloven. Det er derfor, at regeringen har måttet tage et bredere forbud i brug, selvom flere politikere åbent har sagt, at det er burkaer og niqaber, man ønsker at ramme.

Men det ville være ulovligt, skriver Justitsministeriet:

»Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke er muligt inden for rammerne af bl.a. grundloven at indføre et forbud mod at bære burka og niqab i det offentlige rum. Det skyldes blandt andet, at et sådant forbud kun vil ramme kvinder, der bekender sig til islam, og derfor vil indebære, at nogen på grund af ”trosbekendelse […] berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder,« skrev ministeriet i et notat med henvisning til grundlovens paragraf 70 om forbud mod diskrimination på baggrund af religion.

Som nævnt har det særligt været Liberal Alliance, der har været skeptiske over for et burkaforbuddet, men også internt i Venstre, har der været uenigheder om, hvorvidt Folketinget skal lovgive om folks påklædning.

Eksempelvis har V-folketingsmedlem og tidligere minister Eva Kjer Hansen meddelt, at hun ikke vil stemme for forbuddet.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal gribe til at lovgive om, hvordan folk går klædt i Danmark. Det rammer mig i min inderste Venstre-sjæl, og jeg er ked af, at religiøse fanatikere får os til at ændre på grundlæggende værdier i det danske samfund,« siger hun til Jyllands-Posten i oktober.

For nylig tilføjede hun, at det er »helt ude af proportioner« med et forbud, der gælder eksempelvis huer, hætter og kunstigt skæg.

Søren Pape Poulsen afviser, at regeringen går for vidt med forbuddet:

»Jeg har ikke noget problem − som konservativ − med, at staten sætter nogle rammer,« siger han.

Justitsministeren ved ikke, hvor mange kvinder, der går med burka i Danmark:

»Det aner jeg ikke. Og det er også ligegyldigt. For lov er lov, og lov skal holdes,« siger han.

Adspurgt om maskeringsforbuddet er symbolpolitik svarer han, at det er værdipolitik.

Formålet er at øge »respekten for fællesskabet og bekæmpe parallelsamfund«, fremhæver han. Og hvis man tildækker sit ansigt, så ønsker man ikke at være en del af samfundet.

Forbuddet gælder også, når man er på vej hen til et sted, hvor det egentlig er tilladt at bære maskering. Eksempelvis fredagsbønnen i en moske eller hvis man tager toget til karneval.

I praksis kan politiet kræve, at en person fjerner sin burka eller anden form for maskering. Alternativt kan politiet kræve, at man fjerner sig fra et offentligt sted. Det er op til politiet at vurdere i den konkrete situation,

Regeringen understreger dog, at politiet skal håndhæve forbuddet respektfuldt og hensynsfuldt.

»Jeg vil ikke se billeder af betjente står og river burkaen af en kvinde på gaden. Sådan nogle scener er unødvendige,« siger Søren Pape Poulsen.