Politik

Samuelsen efter skæbnemøde: Jeg bliver som partiets leder

Der er enstemmig opbakning til Anders Samuelsen som LA's partileder, lyder det efter møde i Nyborg fredag.

Fremtrædende medlemmer af Liberal Alliance mødtes fredag i Nyborg, hvor partileder Anders Samuelsen over for sit bagland måtte forsvare sine handlinger i forhandlingerne om en skattepakke.

Anders Samuelsen understregede efter mødet med hovedbestyrelsen, at der er fuld opbakning til, at Liberal Alliance bliver i regeringen, og at partiet beholder ham som leder.

- Konklusion er, at Liberal Alliance bliver i regeringen og arbejder videre for at skabe flere liberale resultater. Der er også fuldstændig enstemmig opbakning til, at jeg bliver som partiets leder, sagde han efter mødet.

Samuelsen: Sejrsikre Facebook-opdateringer kostede »historiske« skattelettelser

Torsdag og fredag valgte to af Liberal Alliances lokalformænd ellers at trække sig tilbage. Og der var flere ved mødet, som havde tænkt sig, at Liberal Alliance skulle trække sig fra trekløverregeringen.

- Der er et par stykker, som synes, at det kunne være en idé. Men blandt langt de fleste er der ingen tvivl om, at vi skal blive, siger Anders Samuelsen.

Partilederen understregede, at skatteforhandlingerne har skadet partiets og hans egen troværdighed. Men nu handler det om at genopbygge partiets omdømme, lyder det fra Samuelsen.

- Jeg tror helt sikkert, at det her har kostet. Vi vil også se lave målinger i en periode, indtil vi får genopbygget tilliden. Sådan må det være. Det har en pris at gå frem på isen og se, at den is, man bevægede sig ud på, ikke holdt. Så må man ind på land igen og starte forfra, siger Samuelsen og fortsætter:

- De slag, som det har givet på troværdigheden, skal jeg bruge tid på at genopbygge på partiets vegne, og det kommer jeg også til at gøre.

Baggrund: Forstå balladen i Liberal Alliance

Den kritiske situation i LA er blandt andet opstået ved, at Anders Samuelsen forud for skatteforhandlinger fejrede "historiske" skattelettelser.

I takt med at forhandlingerne skred frem, blev disse skattelettelser mindre og mindre. Det gav rum til kritik fra baglandet, da partiet i dets regeringstid endnu ikke har fået gennemført de store skattelettelser, som det ellers har markeret sig på.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Donald Trumps første år

Morten Uhrskov Jensen
Mediernes behandling har været udsøgt ringe.

Blog: Plastik knap så fantastisk

Christel Schaldemose
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik.
Vestbredden i Luxor: Rejse mod det evige liv
Den egyptiske by Luxor ligger i et område, der emmer af ældgammel kultur og mytologi. Grave og templer opført til ære for konger, dronninger og embedsmænd kan kombineres med en tur på kamelryg langs Nilen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her