Boligselskaber savnede landbetjenten i Løkkes nytårstale

De almene boligselskabers organisation vil have en permanent politi-tilstedeværelse i udsatte boligområder.

Det vækker glæde hos de almene boligselskaber, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale satte fokus på udsatte boligområder - de områder som regeringen betegner som ghettoer.

Men Bent Madsen, der direktør i de almene boligselskabers brancheorganisation, savnede en person i statsministerens nytårstale: Landbetjenten.

- Han snakkede lidt om kriminalitet. Man skal huske på, at vi ser heldigvis også i de udsatte områder, at kriminaliteten er nedadgående, siger Bent Madsen.

- Men vi har også nogle hardcore kriminelle – inklusiv bander – der opererer i de her områder. Der har vi argumenteret for, at vi rigtig gerne vil have landbetjenten tilbage i de her områder så at sige.

Med en landbetjent tænker Bent Madsen på en betjent, der kender persongalleriet i boligområderne, og "kan gribe konsekvent ind", når konflikter opstår.

- Vi har beskrevet tilfælde, hvor vi har kendt børnene i nærmest 20 år fra de var små, til at de er blevet store. Og hvor de er gået fra at være småkriminelle til at være storkriminelle, siger Bent Madsen.

Han glæder sig over, at statsministeren kastede fokus på de udsatte områder, som Bent Madsen kalder et ”super vigtigt emne”.

- Jeg noterede mig hans fokus på børnene og deres skolegang, siger Bent Madsen.

Statsministeren talte i sin tale om at "at bryde betonen op og rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder".

Bent Madsen hører det som en intensivering af en allerede eksisterende indsats.

- Det er ikke fremmed for os at rive ned. Vi river 600 boliger ned om året. Tag et område som Gellerup. Der er vi ved at lægge en vej gennem området, så det hænger bedre sammen med resten af Aarhus.

- I den forbindelse river vi jo også boliger ned.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.